Ledelse er kommet på alles læber. Med overgangen til en ’postindustriel’ økonomi, er der opstået en lang række nye ledelseskoncepter: Fra værdibaseret ledelse til anerkendelsesbaseret ledelse, fra New Public Management til Lean Management. Der er gået mode i ledelse. Aldrig før har ledelsesbøger, ledelsesguruer, ledelsesfilosofier, ledelseskurser og ledelseskonsulenter tiltrukket så meget opmærksomhed som i dag. Der er skabt en fornyet bevidsthed om ledelse og organisering, der danner grobund for øget forventning såvel som skuffelse.

Overfor denne fornyede refleksivitet, er det imidlertid vigtigt at insistere på, at ledelse ikke er noget nyt. Alle samfund er karakteriseret ved, at nogen bestemmer over andre, mere eller mindre permanent. Men det er meget forskelligt hvordan og i hvilket omfang ledelsen, organiseringen og magten tematiseres, problematiseres og arrangeres. Ledelse har spillet en vigtig rolle i tænkningens historie klassisk forstået, og beskæftiget så forskellige tænkere som Aristoteles, Machiavelli, Weber og Foucault. Men filosoffer og sociologer har ingenlunde haft patent på den intellektuelle omgang med ledelse, og ledelsesideernes historie må derfor også forfølges langs dens egne linjer.

SLAGMARK nr. 56: Ledelse inviterer læseren indenfor til at opdage ledelse på ny. Vi stopper op midt i strømmen af nye ledelsesideer og træder et skridt tilbage. Med nye humanistiske perspektiver på ledelse kommer temanummeret vidt omkring: fra ledelse af autenticitet og intimitet over teknokratisk og demokratisk ledelse, til virksomhedsetik og virksomheders sociale ansvar. Denne nye ledelsesforskning giver stof til eftertanke snarere end hurtige praktiske råd. Men måske det netop er i mødet med ledelsesideernes historie, at nye tanker og ny inspiration opstår. SLAGMARK nr. 56 henvender sig således til en bred skare af læsere, der har interesse for idéhistorie, ledelse eller begge dele.

Intermezzo’et udgør denne gang en særdeles fyldig sektion om Løgstrup og Kant, der sætter Løgstrups tænkning i relation til både klimakrise, natursyn og kropslig forståelse. Sædvanen tro afsluttes nummeret med anmeldelser af aktuelle værker med idéhistorisk relevans.

Vi kan ikke sige ’Fængslets idéhistorie’ uden at sige Michel Foucault. Før Foucault i 1975 udgav Overvågning og straf var den almindelige opfattelse, at fængslets historie var historien om et civilisatorisk fremskridt mod større grad af humanitet. Med Foucault blev diskussionen vendt på hovedet. Fængslet var indbegrebet af de disciplinære teknikker, samfundet var blevet fængselsagtigt, og den humanisme, der ville disciplinere og afrette mennesker, var slet ikke så human endda. Slagmark nr. 55 giver nye vinkler på Foucaults disciplineringstese foruden videnskabshistoriske og normative analyser af det moderne fængsel.

Udviklingen siden 1970’erne udfoldes fra forskellige vinkler som en overgang fra et disciplinært til et postdisciplinært system, hvor afretning og rehabilitering er blevet fortrængt af en ny fokusering på sikkerhed og risikomanagement. Hvor integration af de kriminelle tidligere var den officielle politik, er fangerne i det postdisciplinære fængsel først og fremmest genstand for inkapacitering – en målrettet passivisering og degradering i det, som en af forfatterne kalder et internt eksil.

USA er her som i så mange andre sammenhænge det store foregangsland – ikke bare for en populistisk bølge af ’tough on crime’-retorik, der har bredt sig på tværs af kontinenter og politiske fløje, men også for en eksplosion i indespærringsraterne, en regulær masseindespærring.

Bidragyderne er forskere fra Danmark, Norge og Tyskland. Den norske professor Espen Schaanning (Institut for Idéhistorie, Universitetet i Oslo) og den tyske Ph.d. Martina Henze (SAXO-Instituttet, KU) koncentrerer sig om perioden fra slutningen af de 18. til første halvdel af det 20. århundrede. Ph.d. Devika Sharma (Moderne Kultur, KU) og lektor, lic.phil. Jens Erik Kristensen (Institutleder, Institut for Pædagogik, DPU) beskæftiger sig med det postdisciplinære fængsel i forlængelse af Michel Foucault, der selv er repræsenteret i et interview med F. Ringelheim fra 1983. Temaet afrundes af Peter Scharff Smith (Forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder) med et normativt bud på, hvordan fængsling bør anvendes.

Dette nummers Intermezzo udgør et lille sidetema om den moderne terrorismes sprog oversat og skrevet af adjunkt Mikkel Thorup (Afdeling for Idéhistorie, AU), og i anmeldersektionen kommer vi omkring adskillige nye udgivelser, deriblandt tre med relation til hovedtemaet.

SLAGMARK nr. 54: Darwinisme markerer et dobbeltjubilæum. I 2009 er det 200 år siden, at den engelske naturforsker Charles Darwin (1809-1882) blev født, og det er 150 år siden, han udgav sit banebrydende værk Om arternes oprindelse. Heri fremsatte han sin teori om, hvordan alt levende stammer fra nogle få oprindelige former. Han gjorde dermed op med dogmet om separate skabelser af arterne, der var dominerende inden for naturhistorien på daværende tidspunkt. Darwins transmutations- eller evolutionsteori vakte stor opsigt i naturvidenskabelige kredse. Allerede omkring 1870 havde de fleste engelske naturhistorikere tilsluttet sig det, der blev kendt som darwinismen. Det betød dog ikke, at alle var enige om, hvordan den organiske udvikling var foregået. De specifikt darwinistiske mekanismer, naturlig og seksuel udvælgelse, blev kritiseret af mange videnskabsfolk lige fra Darwins levetid til neodarwinismens fremkomst i 1930’erne, hvor genetikken blev integreret i darwinismen og skabte den moderne syntese inden for biologien.

Darwinisme handler dog om meget mere end videnskab. Fra 1859 til i dag har Darwin været et ikon og en syndebuk. Han er blevet karikeret som abekat i populærkulturen, og hans udviklingslære er blevet brugt som argument for alt fra socialisme og liberalisme til racisme, imperialisme, feminisme og racehygiejne af politikere og kulturkæmpere. I dette nummer af SLAGMARK vil en række forskere vise læserne rundt i darwinismens mangfoldige kulturelle, politiske og videnskabelige landskab. Geografisk vil vi besøge Storbritannien, USA., Tyrkiet, Galapagos og det europæiske fastland inkl. Danmark. Tidsmæssigt vil vi bevæge os hele vejen fra anden halvdel af det 19. århundrede frem til i dag. Af emner kan nævnes Darwinindustrien, socialdarwinisme, dyrepsykologi, uorganisk darwinisme, intelligent design, darwinisme og litteratur, Darwin i Danmark og forholdet mellem naturvidenskab og religion.

I Intermezzoet efter temasektionen introduceres med to artikler en ny humanistisk forskningsretning, det såkaldte Iconic Turn, der kendetegnes ved en vending mod billedet i et opgør med den sproglige vending og den diskursive hegemoni i hermeneutikken. SLAGMARK afsluttes vanen tro med en anmeldersektion, hvor aktuel litteratur udsættes for kritiske blikke.