For nylig fik udgivelsen af et nyt dansk leksikon om den kolde krig dagbladenes læserbrevsspalter til at gløde rødt. Værket blev beskyldt for at være politisk farvet. Flere forskere fór i flint, da Anders Fogh Rasmussen for et par år siden brugte en sammenligning med dansk politik under besættelsen til at legitimere Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Og der gik vedholdende rygter om at teknikere blev truet til at forplumre værket, da kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen markerede 50-året for befrielsen med en laserstråle langs den jyske vestkyst.

Eksemplerne viser alle, at den fortid, 2. verdenskrig og den kolde krig udgør, ikke er glemt, og at der stadig foregår en kamp om, hvordan denne fortid kan og må fortolkes. Samtidig peger eksemplerne også på en række historiepolitiske spørgsmål: hvem har retten til at udlægge fortiden? De der selv oplevede den? Kunstnere? Historikere? Politikere?

Ikke alle artiklerne i dette nummer af SLAGMARK handler om arven efter 2. verdenskrig og den kolde krig. Men størstedelen af artiklerne reflekterer de diskussioner, overvejelser og spørgsmål, der er affødt af forsøget på at komme overens med fortiden.

Temasektionens behandler emner som Folkeskolens historieundervisning, danske politikeres brug af fortællingen om besættelsestiden, historiepolitik i Rwanda og Eksjugoslavien, holocaustmindesmærker, erstatningskrav for historiske uretfærdigheder, erindringspolitik i Helsingfors’ byrum, og danske, britiske og amerikanske historikeres forhold til historiepolitik.

Slagmark præsenterer med nr. 59 et temanummer om en række af de mange filosofiske tænkere, der har beskæftiget sig med 'det politiske' fra antikken til i dag. Ordet 'politisk' kommer af det græske politikos, der betyder 'vedrørende en borger' i bystaten, som udgjorde rammen for udviklingen af den politiske filosofi. I dag er politisk filosofi blevet en traditionel betegnelse for den intellektuelle refleksion over problemstillinger, normer og værdier, der angår fællesskaber som samfund eller stat og forholdet mellem fællesskab og individ. Den politiske filosof analyserer 'den politiske situation' og søger svar på, hvorledes tingene bør være.

Ni danske forskere bidrager med studier af den politisk orienterede filosof: fra statsmanden Perikles til frihedstænkeren Enrique Dussel. Og studierne viser, hvordan den politiske filosofi historisk har markeret sig som en diskuterende og selvforsynende praksis, hvis aktører fortsat tegner en levende politisk filosofi i det 21. århundrede.

I Slagmarks intermezzo sætter kulturforskeren Kasper Støvring fokus på Villy Sørensens kulturkritik, der er baseret på en kritik af fremskridtstroen og af den moderne kultur som en kultur i krise. Denne krise forsøger Sørensen at imødekomme med formidlingen af et dybdeøkologisk naturbegreb, der kan skabe fundamentet for en kultur og et samfund med et samlende mål i den samfundsutopi, han formulerer i Oprør fra midten.

"You can always take the pulse of a time by studying its second-rate arts - its western and crime movies, radio and TV shows, its true love magazines, its comic books. (...) To know the true temper of a nationøs people, turn not to its sociologists; turn to its junk." Sådan lød ordene fra den Pulitzer-vindende, amerikanske tegner Jules Feiffer, da han i 1966 gav sit bud på en af populærkulturens fordele. Og på det punkt er Feiffer helt i tråd med denne udgave af SLAGMARKs bidragydere. Populærkulturen er med til at definere os som mennesker. Den fortæller historier om hvem vi er og har været, på en måde, der ikke bare reflekterer det omkringliggende samfund, men også bidrager med originalt indhold.

SLAGMARK nr. 58 handler om det populære. Om populærkultur, forskellene på høj- og lavkultur og i særdeleshed på forholdet mellem intellektuel forskning og de områder af vores kultur, vi sædvanligvis ikke anser som værende blandt de mest respekterede. Det populære lader sig vanskeligt indfange i én alt omsiggribende definition. Den klassiske skelnen mellem finkultur og lavkultur er ofte lbevet kritiseret inden for en række humanvidenskabelige fagområder og samtidig har forestillingen om, at idéer og viden bevæger sig ensidigt fra højere samfundslag og ud til 'pøbelen' og 'masserne', lidt nederlag. For forskere med interesse for det populære kan faldgruberne være mange og respekten fra det akademiske samfund være hårdt tilkæmpet.

Intermezzo består i denne udgave af SLAGMARK af Søren Harnow Klausens tiltrædelsesforelæsning, som han gav, da han tiltrådte sin stilling som professor i filosofi ved Syddansk Universitet i 2008. Artiklen undersøger de måder, hvorpå man kan identificere forskellige typer af viden af praktisk relevans, og sætter fokus på de nuværende utilstrækkelige distinktioner, der eksisterer indenfor området.

Vores tidsalder lader sig ifølge Foucault, i modsætning til det historiebesatte 19. århundrede, begribe som rummets tidsalder. Ifølge Foucault sker denne rummets renæssance på baggrund af en lang periode i tænkningens historie, hvor rummet er blevet forbundet med det fikserede, ikke-dialektiske og immobile, hvorimod tiden er blevet forbundet med rigdom, liv, dialektik og frugtbarhed.

Med dette nummer af SLAGMARK samler vi Foucaults handske op. I en række bidrag udforskes den interdisciplinære reorientering omkring begreberne rum og sted. Gennemgående ser vi med den såkaldt spatiale vending en stigende opmærksomhed på rummets evne til at samle, rumme og situere menneskelivet. Mennesket handler og forhandler i rummet, og den nye opmærksomhed på dette har både filosofiske, videnskabelige og politiske implikationer.

De tænkere, der forstår sig selv som eksponenter for en spatial vending, anvender de spatiale begreber på mange forskellige måder, med forskellig erkendeinteresse og med heraf følgende forskellige optikker og resultater, og nogle gange på måder, der modsiger hinanden. Vi har derfor med nummeret forsøgt at give en bred introduktion til de aktuelle udforskninger af rumlighedens betydningsdimensioner. Artiklerne i nummeret demonstrerer, hvordan den spatiale vending har relevans for en bred vifte af discipliner og praksisser. Nummeret indeholder såvel metateoretiske artikler omhandlende vendingens overordnede metodiske og analytiske bidrag og omfang som illustrative case-analyser af rumlige aspekter af fænomener som læring, sport, litteratur, politik og erindring.

SLAGMARK nr. 57 har vendt sig mod rummet.

Intermezzoet er denne gang et interview med den engelske idéhistoriker Quentin Skinner, hvor den biografiske og metodologiske baggrund for Cambridge-tilgangen til idéhistorie udforskes, og Skinner giver sit bud på, hvad det vil sige at arbejde som intellektuel historiker i dag. Sædvanen tro afsluttes nummeret med anmeldelser af aktuelle værker med idehistorisk relevans.

SLAGMARK 57 er desuden første nummer med vores nye layout.

Ledelse er kommet på alles læber. Med overgangen til en ’postindustriel’ økonomi, er der opstået en lang række nye ledelseskoncepter: Fra værdibaseret ledelse til anerkendelsesbaseret ledelse, fra New Public Management til Lean Management. Der er gået mode i ledelse. Aldrig før har ledelsesbøger, ledelsesguruer, ledelsesfilosofier, ledelseskurser og ledelseskonsulenter tiltrukket så meget opmærksomhed som i dag. Der er skabt en fornyet bevidsthed om ledelse og organisering, der danner grobund for øget forventning såvel som skuffelse.

Overfor denne fornyede refleksivitet, er det imidlertid vigtigt at insistere på, at ledelse ikke er noget nyt. Alle samfund er karakteriseret ved, at nogen bestemmer over andre, mere eller mindre permanent. Men det er meget forskelligt hvordan og i hvilket omfang ledelsen, organiseringen og magten tematiseres, problematiseres og arrangeres. Ledelse har spillet en vigtig rolle i tænkningens historie klassisk forstået, og beskæftiget så forskellige tænkere som Aristoteles, Machiavelli, Weber og Foucault. Men filosoffer og sociologer har ingenlunde haft patent på den intellektuelle omgang med ledelse, og ledelsesideernes historie må derfor også forfølges langs dens egne linjer.

SLAGMARK nr. 56: Ledelse inviterer læseren indenfor til at opdage ledelse på ny. Vi stopper op midt i strømmen af nye ledelsesideer og træder et skridt tilbage. Med nye humanistiske perspektiver på ledelse kommer temanummeret vidt omkring: fra ledelse af autenticitet og intimitet over teknokratisk og demokratisk ledelse, til virksomhedsetik og virksomheders sociale ansvar. Denne nye ledelsesforskning giver stof til eftertanke snarere end hurtige praktiske råd. Men måske det netop er i mødet med ledelsesideernes historie, at nye tanker og ny inspiration opstår. SLAGMARK nr. 56 henvender sig således til en bred skare af læsere, der har interesse for idéhistorie, ledelse eller begge dele.

Intermezzo’et udgør denne gang en særdeles fyldig sektion om Løgstrup og Kant, der sætter Løgstrups tænkning i relation til både klimakrise, natursyn og kropslig forståelse. Sædvanen tro afsluttes nummeret med anmeldelser af aktuelle værker med idéhistorisk relevans.

Vi kan ikke sige ’Fængslets idéhistorie’ uden at sige Michel Foucault. Før Foucault i 1975 udgav Overvågning og straf var den almindelige opfattelse, at fængslets historie var historien om et civilisatorisk fremskridt mod større grad af humanitet. Med Foucault blev diskussionen vendt på hovedet. Fængslet var indbegrebet af de disciplinære teknikker, samfundet var blevet fængselsagtigt, og den humanisme, der ville disciplinere og afrette mennesker, var slet ikke så human endda. Slagmark nr. 55 giver nye vinkler på Foucaults disciplineringstese foruden videnskabshistoriske og normative analyser af det moderne fængsel.

Udviklingen siden 1970’erne udfoldes fra forskellige vinkler som en overgang fra et disciplinært til et postdisciplinært system, hvor afretning og rehabilitering er blevet fortrængt af en ny fokusering på sikkerhed og risikomanagement. Hvor integration af de kriminelle tidligere var den officielle politik, er fangerne i det postdisciplinære fængsel først og fremmest genstand for inkapacitering – en målrettet passivisering og degradering i det, som en af forfatterne kalder et internt eksil.

USA er her som i så mange andre sammenhænge det store foregangsland – ikke bare for en populistisk bølge af ’tough on crime’-retorik, der har bredt sig på tværs af kontinenter og politiske fløje, men også for en eksplosion i indespærringsraterne, en regulær masseindespærring.

Bidragyderne er forskere fra Danmark, Norge og Tyskland. Den norske professor Espen Schaanning (Institut for Idéhistorie, Universitetet i Oslo) og den tyske Ph.d. Martina Henze (SAXO-Instituttet, KU) koncentrerer sig om perioden fra slutningen af de 18. til første halvdel af det 20. århundrede. Ph.d. Devika Sharma (Moderne Kultur, KU) og lektor, lic.phil. Jens Erik Kristensen (Institutleder, Institut for Pædagogik, DPU) beskæftiger sig med det postdisciplinære fængsel i forlængelse af Michel Foucault, der selv er repræsenteret i et interview med F. Ringelheim fra 1983. Temaet afrundes af Peter Scharff Smith (Forskningsleder ved Institut for Menneskerettigheder) med et normativt bud på, hvordan fængsling bør anvendes.

Dette nummers Intermezzo udgør et lille sidetema om den moderne terrorismes sprog oversat og skrevet af adjunkt Mikkel Thorup (Afdeling for Idéhistorie, AU), og i anmeldersektionen kommer vi omkring adskillige nye udgivelser, deriblandt tre med relation til hovedtemaet.

Ragnarok, Armageddon, atomkrig, apokalypse, varmedød, klimakatastrofe – menneskehedens og verdens endeligt har mange navne. Dommedagsprofetier og undergangsscenarier er en fast del af Vestens idéhistorie – ja måske ligefrem et menneskeligt vilkår; vi er dømt til at reflektere over vor egen undergang. SLAGMARK Nr. 53 Tema: Undergangsvisioner giver en række forskellige bud på, hvordan fænomenet undergang kan tage sig ud i en filosofisk, videnskabshistorisk, idéhistorisk, teologisk og litterær kontekst.

Ordet apokalypse kommer af det græske ord apokalypsis, der betyder ’afsløring’ eller ’åbenbaring’, som vi kender det fra Johannes Åbenbaring (Apokalypsis Ioannou) i Det nye Testamente. Den kristne undergangsforestilling er altså uløseligt knyttet til fremtidsforventningen eller forestillingen om en forløsning, og netop denne spænding mellem tilintetgørelse og forløsning står i centrum i flere af artiklerne i dette temanummer. Ideen om at noget må gå under, før noget andet kan genopstå, er, som det også vil fremgå, ofte billedlig og dramatisk udtrykt og udfylder uden tvivl et menneskeligt behov for at stå sammen i undergangens og frelsens stund.
Der er intet, der tyder på, at den apokalyptiske fascination er aftaget i det moderne, snarere tværtimod. Dog adskiller de moderne, sekulære dommedagsforestillinger sig fra tidligere tiders apokalypser på ét væsentligt punkt: I dag er det ikke længere kun Gud eller naturen i sig selv, vi frygter, men også teknologien, dvs. en menneskeskabt faktor, som kan true vor eksistens. I undergangs- og frelseforestillingen ligger der en længsel efter forløsning, en forløsning fra dette liv og fra status quo, og den dag i dag kan denne længsel anvendes som middel til at mobilisere store grupper.

SLAGMARKS intermezzo er denne gang viet vor sydlige nabo, Tyskland, der som bekendt i 1945 oplevede sin undergang, men som ganske få år efter genopstod som et stærkt demokrati. Rikke Louise Peters har oversat Kurt Sontheimers artikel ”Kontinuiteten i den antidemokratiske tænkning. Fra Weimarrepublikken til Forbundsrepublikken” samt skrevet en indledning, der placerer Sontheimers forskning inden for det felt, der i Tyskland går under betegnelsen ’konservativ revolution’.

Som sædvanligt indeholder SLAGMARK en fyldig anmeldersektion, hvor vi tager pulsen på den aktuelle litteratur.

Det hævdes ofte, at vi i dag lever i et videnssamfund. Hvad menes der egentlig med det? Hvilke konsekvenser har det? Er ’videnssamfundet’ ligesom kommet snigende, eller er det primært en overlagt, politisk agenda? Forholder det sig måske så banalt, at man om ethvert menneskeligt samfund i grunden kan sige, at det har været en form for videnssamfund? Hvad er da karakteristisk for vore dages videnssamfund, som meget ofte sættes i forbindelse med den såkaldte vidensøkonomi? Skal der vitterlig kunne udskrives en faktura hver gang, der tænkes en tanke? Hvad har fakturering overhovedet med viden at gøre, og i hvilken udstrækning kan viden meningsfuldt anses for at være en vare? Er der ikke et vigtigt aspekt ved viden og udviklingen af den, der må betragtes som et gode for samfundet og den enkelte, uden at den kan måles og vejes? Og skal vi da slet ikke forholde os til vores fortsatte uvidenhed og tage den alvorligt som en udfordring til skråsikkerheden, der ifølge den franske filosof Blaise Pascal er det eneste, som vi egentlig bør frygte, når talen er om viden?
Dette er genformuleringer og omformuleringer af nogle af de spørgsmål, der rejses i Slagmarks temanummer 52, som består af ni veloplagte bidrag skrevet af danske universitetsforskere. I artiklerne diskuteres ’videnssamfun- det’ overvejende ud fra situationen, som den er i Danmark her i begyndelsen af det 21. århundrede. Men forfatterne forbigår ikke, at tesen om, at vi lever i et videnssamfund, har globale pendanter, og at der kan peges på idéhistoriske pointer.
René Descartes, der af mange anses for at være ophavsmanden til den moderne filosofi, fik sig nogle skarpsindige kritikere i F.W.J. Schelling og Fr. Nietzsche. Det handler vores intermezzo om i dette nummer af Slagmark, hvor vi efter en kort introduktionsartikel dels bringer et længere uddrag fra Schellings forelæsninger Om den nyere filosofis historie, dels et lille fragmentuddrag fra Fr. Nietzsches efterladte skrifter.
Som sædvanligt slutter vi af med en række boganmeldelser

Diskussionerne af imperialismens historie, arv og væsen verserer med stor styrke i såvel det akademiske som det politiske landskab. Artiklerne i Slagmark Nr. 51 Tema: Imperialisme introducerer til en række af disse diskussioner og herved bringes læseren vidt omkring i såvel geografisk som tematisk henseende.
Én artikel analyserer strategier for politisk kontrol og samarbejde i imperierne i det præcolumbianske Amerika, et andet bidrag kaster nyt lys på imperiale fremrykninger på tværs af den eurasiske landmasse helt frem til det 21. århundrede. Slagmark bringer også en nyoversat tekst af John Stuart Mill, der med udgangspunkt i det britiske styre i Indien diskuterer, hvorledes politisk kontrol med størst fordel udøves over store geografiske og kulturelle afstande. Temaet rummer endvidere to artikler, der analyserer måder hvorpå henholdsvis Frankrig og Storbritannien til stadighed har måttet forholde sig til den arv, som landene stod tilbage med efter afkolonialiseringen. Samlet set sætter temanummeret en streg under det faktum, at imperialismen på ingen måde er at betragte som et afsluttet historisk kapitel.
Slagmarks Intermezzo sætter denne gang forholdet mellem religion og politik til debat igennem to interviews. Egyptologen Jan Assmann fremlægger sit syn på monoteismens negative konsekvenser, mens filosoffen Santiago Zabala diskuterer religionens fremtid i lyset af ’den svage tænkning’, som han med afsæt Gianni Vattimo argumenterer for nødvendigheden af.
Slagmark indeholder vanen tro også en fyldig anmeldersektion.

Med dette nummer af Slagmark markerer vi et jubilæum. Siden opstarten i 1983 er der nu udgivet 50 numre af tidsskriftet. Igennem årene har vi bevæget os vidt omkring i det idéhistoriske landskab. Slagmark har været stedet for introduktioner af nye tanker og tænkere fra udlandet og for nye læsninger af idéhistoriens klassikere.
I dette jubilæumsnummer har vi valgt at søge nye græsgange. Vi inviterer inden for i den danske idéhistorie og fokuserer ikke så meget på de internationale klassikere som på mere ydmyge værker, der ikke desto mindre har været med til at forme det intellektuelle landskab, vi nu bevæger os rundt i. Under temaet Dansk Idéhistorie viser en række yngre danske forskere, hvordan man kan skrive vigtige historier om emner fra det 19. og 20. århundredes Danmark såsom hegelianisme, grundtvigianisme, darwinisme, historiefilosofi, folkeoplysning, uddannelsesreform og livsanskuelsesdebat. Dette lokale fokus skyldes ikke en særlig national oprustning hos Slagmark. Det bunder snarere i historiografiske indsigter udviklet inden for den intellektuelle historie. Her påpeges det, at ideer altid skal forstås ud fra den lokale kontekst, de optræder i. For vore historiske aktører var denne kontekst i høj grad national. Hermed ikke være sagt, at udlandet ikke spiller en rolle i en dansk idéhistorie. Bidragene til dette nummer viser tværtimod, hvordan udenlandske tanker som for eksempel Hegels historiefilosofi og Darwins udviklingslære blev modtaget, brugt og omformet af danske intellektuelle med specifikke formål for øje. Som afrunding på temasektionen bringer vi den første samlede fremstilling af Institut for Idéhistories omtumlede historie fra 1967 til 2004. En historie, der ikke skorter på personopgør, teoretiske nybrud og institutionelle kriser. Idéhistories grundlæggelse og udvikling ved Aarhus Universitet sættes i et internationalt perspektiv, og bidraget fungerer således også som en indføring i disciplinens internationale historie.
I intermezzoet efter temasektionen præsenterer vi den nyligt afdøde filosof Richard Rortys originale og tankeprovokerende artikel ”Filosofiens historiografi: Fire genrer”, der nedsabler den sædvanlige doxografiske filosofihistorie, der går fra Thales og frem. Rorty kommer med et spændende bud på, hvordan man i stedet kan bedrive Geistesgeschichte og intellektuel historie i dag.
Slagmark nr. 50: Dansk Idéhistorie afsluttes vanen tro med en anmeldersektion, hvor vi tager pulsen på den aktuelle litteratur.

Charles Taylor (f. 1931) er canadisk filosof inden for et bredt felt af filosofi, religion, samfundsvidenskab og lingvistik. Flere af verdens mest anerkendte Taylor-forskere har bidraget til dette nummer af Slagmark, som også indeholder Taylors filosofiske essay ”Selvfortolkende dyr”, der blev publiceret første gang i 1985.
Slagmark nr. 49 indledes med Ruth Abbeys grundrids over Charles Taylors liv og værk indtil nu, hvor en række tilbagevendende temaer i hans tænkning præsenteres. Arto Laitinen undersøger dernæst et af hovedbegreberne hos Taylor, nemlig begrebet om stærk vurdering, hvorefter Frode Nyeng kortlægger Taylors moralske landskab. Morten Raffnsøe-Møller belyser Taylors politiske filosofi, og Jean Bethke Elshtain diskuterer, hvad det vil sige som politisk filosof at anerkende hverdagslivet – et andet vigtigt tema hos Taylor. Herefter belyser Nicholas H. Smith idéen om filosofisk ekspressivisme hos hhv. Charles Taylor og den amerikanske filosof Robert Brandom. Sidst, men ikke mindst, udfolder Charles Taylor tanken om mennesket som et selvfortolkende væsen, som udgør en grundtese i hans filosofiske antropologi, hvor sproget er det helt centrale omdrejningspunkt.
Slagmarks intermezzo er i dette nummer helliget den franske filosof Alain Badiou. Idéhistorikerne – og tidligere elever af Badiou – Kåre Blinkenberg og Holger Lauritsen har hertil oversat den første ’meditation’ i hans bog L'être et l'événement (’Væren og begivenheden’). Endvidere præsenteres et interview med Badiou, der ligeledes er udarbejdet af Blinkenberg og Lauritsen, som dertil også har skrevet en oplysende introduktion. Traditionen tro sluttes nummeret af med en anmeldersektion.

Efter forskellige tilløb op gennem det 20. århundrede springer en række begrebshistoriske projekter i 1960’erne og 1970’erne frem på den intellektuelle scene. Alle ser sig i forlængelse af en stærk tradition for at historisere emner og genstande – det være sig politik, kunst eller filosofi. Ud fra sproget som et sine qua non for menneskets omgang med verden er det særligt begrebet og begrebslig-gørelse af omverdenen der interesserer.
Med tiden har begrebshistorien og dennes krav om at bestemme alle sproglige udsagn ud fra deres egen tid lige så stille fået karakter af et paradigme for alle de humanistiske og sociale videnskaber. Undervejs i denne proces er begrebshistorie nærmest blevet lig med den form for historisk arbejde, der ønsker at forholde sig til den intellektuelle histories materielle karakter uden samtidigt at komme under mistanke for filosofisk naivitet.
Gennem bidrag fra lokale og internationale ’begrebshistorikere’ ønsker Slagmark at tage pulsen på begrebshistoriske studier: Hvor stammer begrebshistorien fra, og hvor bevæger den sig hen i de kommende år? Reinhart Koselleck giver sit eget eksempel på et begrebshistorisk orienteret studie af det tyske begreb ’dannelse’ (Bildung), Hans Ulrich Gumbrecht giver en historisk-kritisk oversigt over den begrebshistoriske bevægelse, Jan Ifversen og Jeppe Nevers tegner tilsammen konturerne af begrebshistoriens fremtid, Niklas Olsen peger på begrebshistorien som modgift til historiefilosofi og Frank Beck Lassen sammenholder begrebshistorien med en metaforbaseret tilgang.
Desuden er der i vort intermezzo mulighed for et møde med Francis Fukuyama, der genoptager og fornyer sin berømte tese om ’historiens afslutning’. På baggrund af denne gennemgår Sune de Souza Schmidt-Madsen udviklingen som Fukuyama har gennemgået de senere år under indflydelse af religionens stigende betydning for politik. Traditionen tro bringer vi også anmeldelser af aktuel litteratur i Slagmark.

Hans Blumenberg (1920-1996) kan om noget beskrives som omvejenes filosof. Gennem stort anlagte studier af metaforer, begreber og tanker fra den vesterlandske idéhistorie, forfølger Blumenberg de mange forskellige udtryk den menneskelige tanke har fået. Bag ved alle disse fascinerende historiske studier fornemmes en grundtanke, der orkestrerer undersøgelsen: ”Kun fordi vi slår ind på omveje, formår vi at eksistere. Hvis alle gik den korteste vej, ville kun en af os nå frem.” Blumenbergs filosofi og idéhistorie er således undersøgelser af den menneskelige tankes omveje, i solidaritet med
forskelligheden i vore behov for at nå frem og vort fælles behov for at orientere os i en fremmed verden. Slagmark ønsker at introducere til Hans Blumenberg, der indtager en unik stilling i det 20. århundredes tænkning. Et forunderligt, vildtvoksende og lærerigt forfatterskab, der tillader os at omtolke en række væsentlige forbindelser i den vesterlandske idéhistorie.
Vi præsenterer derfor Hans Blumenbergs ”En antropologisk tilnærmelse til retorikkens aktualitet” fra 1971, og som en introduktion til Blumenbergs filosofi, bringes et intellektuelt portræt forfattet af Odo Marquard samt et interview med
filosoffen Manfred Sommer, der berører og forklarer de væsentligste temaer og værker hos Blumenberg. Derefter følger tre artikler, der hver især tager fat på et af Blumenbergs store interesseområder: fænomenologi (Kasper Lysemose), modernitetsstudier (Ulrik Houlind Rasmussen) og metaforologi (Frank Beck Lassen). Som afslutning på temaet bringer vi ”En MacGuffin”, en mindre tekst, der viser Hans Blumenbergs anden side som anekdotisk filosof.
Desuden rummer vort faste intermezzo to artikler. Først af Bo
Jørgensen, der behandler Nietzsche og Derridas metafysikkritik, og dernæst af Andreas Beck Holm, der leverer en introduktion til den franske filolog og filosof Barbara Cassins arbejder med sofistikken. Traditionen tro runder vi Slagmark af med en række anmeldelser af aktuel litteratur.

I vores daglige brug af ord som fantasi og indbildning tænker vi normalt på noget, der ikke har med virkeligheden at gøre. – Hvad bilder du dig ind, kan vi finde på at sige til hinanden. Og det er ikke positivt ment. Men faktisk skal man bilde sig noget ind, for overhovedet at fungere som homo sapiens. Og det er ingen tilfældighed, at fantasi er et begreb, der lige siden Aristoteles har optaget, og ofte mystificeret, filosofferne, når de diskuterede den menneskelige virkeligheds beskaffenhed. Også vor tids psykologer har – ifølge den amerikanske filosof Michael Tye – måttet anerkende indbildningskraftens kognitive betydning. Men i SLAGMARK nr. 46 sigter vi specifikt på de filosofiske aspekter af indbildningskraft og fantasi.
Den tyske professor emeritus Wolfgang Iser skriver i sit store værk om Det fiktive og det imaginære, ’at fantasien har en historie, der vidner om, hvor lidet den lader sig medinddrage i den kognitive diskurs’. Men det er netop denne udfordring, som SLAGMARK her tager op. Vi vil bringe fantasien ind i erkendelsens diskurs. Til det formål har vi indhentet bidrag fra såvel internationale som nationale forskere, der behandler emner og tænkere som Aristoteles, Descartes og nyere angelsaksisk filosofi; Alexander Gottlieb Baumgarten; encyklopædisterne d’Alembert og Diderot; Immanuel Kant; Johan Gottlieb Fichte; den tidlige tyske romantik og idealisme i dialog med Nietzsche, Mallarmé og neostrukturalismen; Edmund Husserl og Jean-Paul Sartre.
Vanen tro slutter vi SLAGMARK af med en anmeldersektion. Men inden da bringer vi et intermezzo, hvori vi præsenterer den første i rækken af en fremover årligt tilbagevendende forelæsning til minde om Johannes Sløks idéhistoriske virke og interesser. Det er os en ære allerede i dette sommernummer at kunne præsentere Tübingen-filosoffen Manfred Franks Sløk-forelæsning, Imod den aprioriske intersubjektivisme. Alternativer inspireret af Sartre, som blev holdt sidst på foråret. Manfred Frank bidrager endvidere med en artikel til temadelen. Herudover bidrager Nigel J. T. Thomas (California State Universty, Los Angeles), Dagmar Mirbach (Tübingen Universitet), Frank Beck Lassen, Morten Haugaard Jeppesen, Morten Ziethen og Sune Liisberg (alle Aarhus Universitet).

Dette nummer af Slagmark er helliget Platons filosofi med det overodnede sigte at belyse såvel tænkningens sprog som den dramatiske iscenesættelse indenfor rammerne af hans dialogværk. I de platoniske dialoger hænger det, der tales om, nøje sammen med den eller dem, der tales til. Dette forhold har man indenfor Platon-forskningen ikke altid skænket tilstrækkelig opmærksomhed, og det præger fortsat mange læsninger af Platon, at de fastholder en skarp adskillelse af sprogets henvendelsesdimension og dets begrebsindhold. Selvom denne adskillelse, analytisk set, altid vil være gangbar og udgør en simpel operation i enhver fortolkning, så er spørgsmålet, om man under opretholdelse af en strikte analytisk tilgang i denne betydning af ordet vil kunne udlægge de væsentligste tanker i Platons filosofi. Springer læseren af Platons dialoger det åbenlyse forhold over, at det er dialoger, som han eller hun har foran sig, så kan det meget vel være, at vejen allerede fra begyndelsen er spærret for at nå til en dybere forståelse af Platons filosofi. Den tyske tænker og oversætter af Platons værk, Friedrich Schleiermacher, var af den opfattelse, at dialogernes opbygning og struktur, deres litterære raffinement og detaljerigdom former en integral del af Platons filosofiske tænkning. Ved siden af den "analytiske" fremgangsmåde har Schleiermachers hermeneutiske læsning vist sig at være den mest indflydelsesrige læsestrategi i moderne tid med henblik på at vise vej ind i de platoniske dialoger. I dette nummer af Slagmark har vi den ære for første gang på dansk at kunne præsentere en af de få læsere af Platons dialogværk, der med udgangspunkt i dialogerne viser en tredje vej ind i Platons værk, nemlig Thomas Alexander Szlezák, hvis studier og akademiske virke ligger i forlængelse af traditionen fra den såkaldte Tübingerskole, som præsenteres mere udførligt i Intermezzo-delen, der tillige indeholder et interview med Szlezák. Derudover indeholder Slagmark 45 bidrag af Jakob Leth Fink, Morten Sørensen Thaning, Jonas Holst Sørensen, Carl Cederberg og Jens Viggo Nielsen. Til sidst i nummeret findes en fyldig anmeldersektion.

Med stikordene 'filosofi og litteratur' har SLAGMARK i dette nummer indhentet dugfriske bidrag fra fem danske forskere - samt en enkelt ældre tekst af en franskmand - om et efterhånden klassisk idéhistorisk tema. Alle seks bidrag kan tages som vidnesbyrd om, at diskussionen mellem det filosofiske og det litterære meningsfuldt kan fastholdes i en filosofisk diskurs, hvis den samtidig tør være så elastisk - ja så litterær, om man nu vil - at den kan forskelsbehandle uden at vælge side; det viser sig at være sagen tro, når den fænomenologiske filosofi - herunder eksistensfilosofien - trækkes af stald som en rød tråd igennem alle artiklerne. Ud over den faste anmeldersektion sidst i nummeret indeholder dette nummer af SLAGMARK også et intermezzo, som denne gang er forbeholdt temaer i idéhistorikeren Hans Jørgen Thomsens forfatterskab. Fire idéhistorikere er blevet bedt om at forholde sig til et frit valgt emne, som både de selv og Hans Jørgen Thomsen har - eller har haft - et mellemværende med. Dette nummer af SLAGMARK er således tilegnet afdøde lektor, dr. phil. Hans Jørgen Thomsen (1950-2005). SLAGMARK nummer 44 indeholder bidrag fra Søren Harnow Klausen, Thomas Illum Hansen, Benjamin Boysen, Isak Winkel Holm, Sune Liisberg, André Danielsen, Hans-Jørgen Schanz og Jens Viggo Nielsen. Endvidere findes et stort interview fra 1965 med Jean-Paul Sartre; denne tekst foreligger hermed for første gang på dansk.

Dette nummer af Slagmark handler om den kontroversielle tyske jurist og politiske tænker, Carl Schmitt (1888-1985), der er ved at opnå status som en klassiker indenfor det 20. århundredes politiske tænkning. Dette nummer afdækker en række dialoger, han har haft med vigtige europæiske tænkere i efterkrigstiden såsom Reinhart Koselleck, Norberto Bobbio, Jacques Derrida, Raymond Aron, Alexandre Kojève, Hans Blumenberg samt med venstrefløjen. Vi bringer også breve til Schmitt fra Heidegger, Leo Strauss og Walter Benjamin samt en beskrivelse af Hans Morgenthaus møde med Schmitt. Der er også to biografiske artikler om hhv. før og efter 1945 samt som altid et intermezzo, der denne gang er to interviews samt en fyldig anmeldersektion.

Den 2. september 2005 er det 100-års dagen for teologen og filosoffen K.E. Løgstrups fødsel. I den anledning udgiver SLAGMARK et klassiker-nummer, der ønsker at fremhæve vidden i hans tænkning og vise, hvorledes han indgående og tværgående har beskæftiget sig med teologiske og filosofiske problemstillinger indenfor felter som metafysik, etik og æstetik.
Nummeret indeholder såvel originaltekst af Løgstrup som interview med Rosemarie Løgstrup samt bidrag fra en række danske forskere: Hans-Jørgen Schanz, Hans Hauge, Svend Andersen, Hans Jørgen Thomsen, Hans Fink, David Bugge, Mogens Pahuus, Ole Morsing og Peter Aaboe Sørensen. Dette nummers Intermezzo præsenterer dels et hidtil ukendt brev af Ludwig Wittgenstein med indledning af Peter K. Westergaard dels en brevveksling mellem Christian Dorph og Mads Eslund i anledning af 200-året for H.C. Andersen. Endelig afsluttes nummeret med en mangfoldig anmeldersektion samt bognoter vedrørende aktuelle udgivelser

Med dette nummer af Slagmark ønsker vi både at tage pulsen på den aktuelle diskussion om det kosmopolitiske og at skitsere kosmopolitismens idéhistorie.
Vi indleder temaet med interviews med to af de absolut vigtigste stemmer i den aktuelle, internationale kosmopolitismediskussion - Ulrich Beck og David Held - lavet specielt til dette temanummer af Slagmark. Nummeret rummer også veloplagte interviews med Poul Nyrup Rasmussen og Søren Krarup.
Derudover skitseres kosmopolitismens idéhistorie fra antikken over oplysningstiden frem til den aktuelle diskussion. Det sker i en række artikler af danske og udenlandske forskere. Slagmark nr. 41 afsluttes som sædvanlig med en fyldig anmeldersektion med aktuelle bogudgivelser.

Slagmark nr. 40 stiller skarpt på Hans-Georg Gadamer, der gennemlevede det 20. århundrede fra ende til anden, men hvis filosofiske engagement strækker sig langt videre og omfatter hele den vestlige idéhistorie.
Der indgår nyoversættelser af originaltekster samt danske og internationale bidrag om Hans-Georg Gadamer. Sidst i temadelen bringes en bibliografi i udvalg, med særligt henblik på at samle de mest aktuelle udgivelser om Gadamer på dansk, tysk og engelsk. Som noget nyt for de danske læsere bringes i Intermesso-delen introduktion til den italienske filosof Remo Bodei, samt nyoversættelse af en del af hans seneste værk, Personlige skæbner.

Slagmark om Spinoza samler oversættelser af klassiske tekster, en række nye, originale artikler, samt et interview, som tilsammen giver et bredt indtryk af den nutidige forskning i et metafysisk, teologisk og politisk system, der langt fra kan betragtes ’’som en død hund’’, som Lessing sagde det. Faktisk har Spinozas tænkning aldrig været mere aktuel, og den er heller aldrig blevet behandlet med større filosofisk stringens end i dag.

Det er i år 50 siden at værket Filosofiske undersøgelser udkom, og det er den umiddelbare anledning for Slagmark til at udgive et klassiker-nummer om Wittgenstein. Slagmark præsenterer en række aktualiserende nylæsninger af Wittgenstein indenfor forskellige felter: praktisk rationalitet, videnskabsteori, æstetik, musikmetafysik, matematikfilosofi og etik.
Nummeret indeholder oversættelse af originaltekst af Wittgenstein samt bidrag fra en række udenlandske og danske forskere. Slagmark 38 indeholder desuden en præsentation af Adornos tænkning i anledning af 100-året for denne.

Slagmark tager i dette nummer om Hannah Arendt (1906-1975) del i den stærkt stigende interesse for en af det 20. århundredes største politiske tænkere. Det sker gennem nye bidrag fra danske forskere, der belyser forskellige aspekter af hendes tænkning. Der bliver blandt andet sat fokus på hendes begreber om dømmekraft, natalitet og offentlighed, og der gives et bud på hendes betydning for forståelsen af menneskerettigheder, samfundsmæssig pluralisme og Holocaust.