| |
Et
pluk af de seneste anmeldelser og omtaler af Slagmark:
Slagmark 57: Vendingen mod rummet
Litteraturnu.dk, oktober 2010, af Silas Ebert:
"(...)SLAGMARK viser igen, at det er et enestående og meget vigtigt filosofisk-idéhistorisk tidsskrift her i landet. SLAGMARK NR. 57 er aktuelt, vedkommende og en udmærket introduktion til de rum- og stedteorier, der spirer frem i
mange akademiske nyttehaver i disse år." PDF
Agamben: Hvad er et dispositiv?
Litteraturnu.dk, september 2009, af Cille Varslev:
"HVAD ER ET DISPOSITIV? – OG TO ANDRE ESSAYS byder på et indblik i en aktuel
samtidsfilosofi, og Östmans efterskrift placerer hjælpsomt de korte tekster i det større perspektiv af
Agambens tænkning. Trods bogens spinkle volumen og høje sværhedsgrad, vil jeg påstå, at den i
kraft af sin tydeliggørelse af Agambens metode og inspirationskilder med held kan bruges som
introduktion til resten af forfatterskabet." PDF
Slagmark 54: Darwinisme
Aktuel Naturvidenskab, juli 2009, af Peter K.A. Jensen:
"Uanset at anmelderens udgangspunkt er naturvidenskabelig har jeg læst samtlige artikler med stor interesse og dette særnummer af SLAGMARK udgør efter min mening en kortfattet, men nyttig og udbytterig introduktion til darwinismens mangfoldige kulturelle, politiske og videnskabelige univers."
Information den 21. februar 200, af Anton Geist:
"Sammen med 'Darwin's Sacred Cause' kunne man derfor passende læse en fremragende lille artikel af historikeren Poul Duedahl i det seneste nummer af tidsskriftet Slagmark. Duedahl leverer her det nødvendige korrektiv til Desmond og Moores fremstilling." PDF
Slagmark 52: Videnssamfundet
Politiken den 1. november 2008, af Mikkel Bruun Zangenberg:
"[…] det er århusianske Slagmark, der for mig at se tager prisen som det bedste tidsskrift i denne ombæring. Artiklerne fordeler sig mellem diagnostisk præcisering af, hvad det egentlig vil sige at tale om ’videnssamfund’ (har ethvert samfund til enhver tid ikke været et videnssamfund?), og kritiske analyser af centrale træk ved videnssamfundet, f.eks. fremfører Asger Sørensen en god kritik af den nye universitære praksis med at måle god forskning efter ganske bestemte kriterier, der ikke altid virker hverken fornuftige eller nyttige. […] Tegn dog snarest, kære læser, abonnement på et eller flere af ovennævnte tidsskrifter."
Slagmark 51: Imperialisme
Delfinen, september 2008, af Marc Grønlund:
"Der skal lyde anerkendelse til Slagmark herfra for at bidrage til
belysningen og diskussionen af dette tema, som fortsat synes at være
relevant for udviklingen i det 21. Århundrede. Der er masser af tankegods at
hente."
Slagmark 50: Dansk idéhistorie
LitteraturNu.dk, 7/2 2008, af Troels Krarup:
"SLAGMARK, et tidsskrift fra Århus Universitets institut for idéhistorie,
har tradition for variation og for samklang mellem det interessante, det
dybsindige og det forståelige. Som markering af udgivelse nummer 50 har
dristigheden så fået et nøk opad. Hvor idéhistorie almindeligvis har holdt
sig indenfor universiteternes vægge, følges nu de spor, de store tænkere og
deres ideer har sat ude i den virkelige verden, nærmere bestemt i den
danske, offentlige debat"
Slagmark 49: Charles Taylor
Litteraturnu.dk, 16/10 2007, af Malthe Ibsen Sørensen:
"Netop det mangefacetterede og tværfaglige har om noget været det, der har karakteriseret SLAGMARKs hidtidige udgivelser, og det gør, at tidsskriftet også denne gang henvender sig til en bred skare af teoretisk interesserede mennesker på tværs af faggrænser. Charles Taylor er nemlig en særdeles svær mand at placere indenfor de gængse kategorier, fordi hans tænkning ofte bevæger sig mellem, og også overskrider, de klassiske skoler og begreber i filosofien. Dette prøver SLAGMARK at råde bod på ved at dele nummeret op i forskellige essays, som har hver sin angrebsvinkel på den Taylorske tænkning. Men fælles for dem alle er, at de kredser om Taylors begreb om ”stærke vurderinger”. (...)
Wauw! Taylors tænkning giver filosofisk smæk for skillingen, og dens alsidighed gør, at den har implikationer for et hav af fagområder. Derfor kan det seneste nummer af SLAGMARK, ud fra denne anmelders stærke vurdering, stærkt anbefales." PDF
Slagmark 48: Hans Blumenberg
”Sandheden som metafor” - anmeldelse af Slagmark nr. 47 på LitteraturNu.dk af Martin Soelmark:
”Filosofiens traditionelle rolle har været at nå den uspolerede sandhed – bag al kropslighed, sprog og menneskelighed. SLAGMARK nr. 47 introducerer Hans Blumenberg, der nægter at arbejde under de præmisser: mening stammer fra menneskets metaforiske omveje. [...] SLAGMARK nr. 47 indeholder både historiske rids, interviews og originale tekster. Det har den fordel, at man kommer fint rundt om Blumenberg. Selvom det filosofiske tidsskrift generelt er rettet mod et belæst publikum, så er nogle af bidragene alligevel introducerende og rammer derfor bredere.”PDF
”På Blomsterbjerget” - anmeldelse af Slagmark nr. 47 i Semikolon årg. 7, nr. 14, 2007 af Stefan Gaarsmand Jacobsen:
”Skriftet dufter godt i sig selv, men opfordrer i høj grad til, at man plukker lidt mere fra Blomsterbjerget.”
PDF
John Gray: Al Qaeda og hvad det vil sige at være moderne
.
”Liberalismen som den sidste store fortælling” - anmeldelse i Information d. 4. september 2003 (engelsk udgave) af Rune Lykkeberg:
”Fremragende ny engelsk bog forklarer hvorfor Osama bin Laden er moderne og vi i Vesten dybt overtroiske. [...] Den britiske idehistoriker John Gray slår i sin nye bog Al Qaeda and what it means to be modern fast, at liberalismen også er en stor fortælling og at den som stor fortælling , har vist sig lige så destruktiv og dæmonisk som de andre. Den foreskriver standardløsninger. Den samme model for alle lande. Og det fungerer ikke [...] Det er en gammel pointe, at det rationalistiske forsøg på at udrydde irrationalisme og overtro, ender i sin egen mytologi. Det er nu ifølge Gray den samme moderne mytologi, der inspirerer vestlige idealister til at eksportere den vestlige model til resten af verden som standardløsning.”
PDF
”11. september og Vestens dominerende myter” - anmeldelse i Politiken d. 25. juni 2006 af Lasse Horne Kjældgaard:
”Det er som huleboende fjender af de moderne, sekulære, vestlige samfund, at vi kender Osama bin Laden og hans modbydelige kumpaner fra medierne. Som bindegale fortidslevn og som fundamentalistiske vindmøllekrigere, der ved et ubehageligt tilfælde er dukket op i vor tid, og som forhåbentlig snart vil forsvinde igen.
Denne fremherskende forståelse holder imidlertid ikke - ikke hvis man skal tro debatbogen 'Al Qaeda og hvad det vil sige at være moderne', der udkom i England i 2002, og som nu er oversat til dansk. Bogen vender op og ned på begreberne ved at påstå, at bin Ladens terrornetværk tværtimod er en yderst moderne størrelse. Ikke kun fordi al-Qaeda betjener sig af moderne grej, opererer på globalt plan og har en nymodens flad organisationsstruktur samt yderst udspekulerede mediestrategier, som af eksperter kaldes for »cyber-jihad«. Mest af alt er al-Qaeda moderne, fordi det idéhistoriske grundlag for deres terrorvirksomhed er moderne. [...] Der er gået sport i at bruge 9/11 som påskud. Det var, hvad krigsmagerne i Washington gjorde, da de brugte terroranslaget som begrundelse for at iværksatte deres allerede udarbejdede planer om at invadere Irak. Og det er, kan man sige, også hvad John Gray gør i sin korte idéhistoriske kortlægning af, hvad det vil sige at være moderne. At al-Qaeda optræder i bogens titel, er vist udelukkende for at skabe opmærksomhed - men heldigvis om i hvert fald et budskab, som fortjener det.
PDF
”Oplyst Al Qaida” - anmeldelse i Jyllands-Posten 14. juli 2006 af Thomas Hoffmann:
”John Grays ærinde er [...] god gammeldaws oplysningskritik - og dét fremført så olympisk og skarpslebent, som det sig hør og bør for en eliteprofessor. Men oplysningskritik er et tveægget sværd. Den ene side af æggen er et kritisk blik på dét, som enhver tager for givet eller i det mindste kæmper for at tage for givet; for eksempel menneskeheden, det liberale (i betydningen det frisindede) eller videnskaben. Det kan også være den selvkritiske gennemgang af ens egen kulturskat: inkvisition, slaveri, Congo, 1. og 2. Verdenskrig, gaskamre og Gulag. Indrømmet, her er Gray som et styrkende styrtebad.
Den anden side af æggen er derimod blot et intellektualistisk overdrev. Det betyder så meget som, at man forkaster disse hårdt tilkæmpede selvfølgeligheder som myter, ofte ondsindede sådanne. På den måde bliver menneskehed til en halvgud, oplysning og videnskab bliver til missionerende kristendom og - voila! - Al Qaida som den ufrivillige narrekrone på Europas liberale hoved. Kort sagt: Al Qaida som oplysningsprojekt.”
PDF
”Det moderne sammenbrud” - anmeldelse i Weekendavisen 26. januar 2007 af Christopher Arzrouni:
”Gray har en god konservativ pointe, nemlig at dogmatisk dyrkelse af abstrakte idealer - såvel fornuften som religionen - kan være dødsensfarlige. Og da især den dogmatiske dyrkelse af mennesket selv. [...] Påstanden om, at al-Qaeda er et moderne projekt, tvinger os til at tænke over, hvad det moderne projekt egentlig er for noget, og om man kan afgrænse projektets dødsensfarlige del fra de sundere. Det skal Gray have tak for.”
PDF
”Det kan kun blive værre. Markedsfundamentalismens onde ånder” - anmeldelse i Kultur og Klasse nr. 102 (2006) af Mikkel Bolt:
”Afsættet for Grays dystre opsang er, som bogens titel gør opmærksom på, Al Qaeda og den udbredte forestilling om, at den radikale islamisme er fjender af det moderne [...] Gray hudfletter de agiterende vestlige intellektuelle, der ikke skammer sig over at præsentere Al Qaeda som et udtryk for en præmoderne bevidsthed.”
”Al Qaeda og det moderne” - anmeldelse i Salt nr. 5, vol. 15 (2006) af Trine Pertou Mach:
”En lille bog rent fysisk, men med en temmelig vigtig og velunderbygget pointe og budskab: Al Qaeda er et moderne fænomen. Og blot et fænomen af sin art i verdenshistorien. Lige nu er det radikaliseret brug af islam der trækker terroristen frem i nogle mennesker, i et senere årti vil det være noget andet. [...] Hvis man interesserer sig for idehistorie, er det et godt og nemt læseligt værk.”
”At være eller ikke at være moderne” - anmeldelse i Clarté nr. 1 (2006) af Jon Rostgaard Boiesen:
”John Grays bog adskiller sig fra de gennemsnitlige post-11.september udgivelser i forsøget på at formulere en kritik af grundlaget for det foregående århundredes dominerende politiske ideologier.”
”Rasmus Modsat om moderniteten” - anmeldelse i Slagmark nr. 48 (2007) af Hans-Jørgen Schanz:
”Grays håb er, at man finder ud af, at fremtiden kan indrettes vidt forskelligt. Hans påstand er, at der ikke er noget overordnet mål i eller for historien, og at den vestlige modernitet kun er én blandt mange andre former for modernitet, Hans antagelse er, at menneskenes grundbehov til alle tider er ens [...] den menneskelige natur er konstant, som Hume var en af de sidste, der forfægtede.” ... ”John Gray er ikke en tvivlens mand – han har svar på det hele, er påståelig, bedrevidende, til tider Rasmus Modsat, meget selvglad - hvilket ikke mindst kommer til udtryk i et væld af henvisninger til egne skrifter. Men han er ikke kun dette, for han har noget på hjerte og har også i strækninger noget at have det i.”
Slagmark
- Nr. 44 - Filosofi og litteratur.
”Idéhistoriens Slagmark” Delfinen februar 2006,
Mikkel Jarle Christensen:
”Tidsskriftets brede interessefelt gør, at Slagmark udover
at henvende sig til idéhistorikere og filosoffer, har potentiale
for et større publikum. I praksis pendulerer de enkelte numre nemlig
ofte på grænsen mellem forskellige fag, hvorfor numrenes tematik
ofte overlapper et par faggrupper eller tre. Således sætter
sidste nummer af Slagmark et klassisk idéhistorisk tema under lup
og forsøger at gøre os klogere på forholder mellem
filosofi og litteratur. (..) Redaktør Sune Liisberg har samlet
fem nye og oplysende tekster om dette mellemværende mellem filosofisk
og litterær prosa, om end én af teksterne er den første
fordanskning af et interview fra 1965 med Jean-Paul Sartre. Sidstnævnte
er læseværdig ikke mindst på grund af dets tone, der
er intakt i oversættelsen.
Slagmark
- Nr. 43 - Carl Schmitt.
Anmeldelse
i KONTUR nr. 13 - 2006 af Ann-Christina Lauring Knudsen. PDF
Anmeldelse i Information 27/7 2005 af Rune Lykkeberg. PDF
Anmeldelse i e-pressen.dk. PDF
Anmeldelse i Berlingske Tidende 16. august 2005, 2 sektion, magasin,
side 9:
"TIDSSKRIFT.
Også venstreintellektuelle tænkere har ført skjulte
dialoger
med Det Tredje Riges kronjurist, viser nyt nummer af idéhistorisk
tidsskrift.
Fire Stjerner. SLAGMARK, tidsskrift for idéhistorie, nr. 43, 24.
årgang,
sommeren 2005, 210 s., kr. 140 i løssalg.
Af Henrik Dahl Jensen
Den tyske jurist og retsfilosof Carl Schmitt (1888-1985) er
omdrejningspunkt for sommernummeret af det idéhistoriske tidsskrift
SLAGMARK. Redaktionen har ikke ønsket at lave (endnu) en antologi
om
nazisten og hans værker, hvoraf et af de vægtigste om »Det
politiskes
begreb« (1927) for et par år siden kom i en dansk oversættelse
på Hans
Reitzels Forlag. Nummeret handler derfor om »omgangen med Schmitt
i den
europæiske tanke.«
Således afdækkes nogle af de skjulte dialoger, som vestlige
intellektuelle
har haft med denne persona non grata. Altså ikke blot the usual
suspects,
Heidegger og Jünger, Arnold Gehlen og Armin Mohler, men tillige nogle
af de
venstreintellektuelle fornuftskritikere som har haft uafgørlige
mellemværender med »Det Tredje Riges kronjurist«, det
gælder f.eks. Walter
Benjamin, Th. W. Adorno og Georg Lukács.
Weekendavisens udenrigsmedarbejder Jan Bo Hansen lægger ganske vist
for med
en biografisk skitse over den ekskommunikerede Schmitts liv og indflydelse
efter naziregimets fald og frem til hans sene død i 1985. Men herefter
er
det så slut med manden selv; resten af tidsskriftsnummeret søger
at skrive
et stykke moderne idéhistorie gennem fokuseringen på, hvem
der har forholdt
sig til Schmitt og hans kulturrevolutionære skrifter.
Forehavendet lykkes over forventning. Det er ganske enkelt en god idé,
de
unge idéhistorikere har konciperet: at fremvise et om ikke skjult
så dog
overset spor i efterkrigstidens europæiske tanke. Hvem har haft
»noget i
klemme?«, hvilke strømninger i tiden – f.eks. 68-oprøret
– er mere eller
mindre ufrivilligt løbet sammen med Schmitts livsfilosofi?
Hovedredaktør Mikkel Thorup skriver om »Schmitt og venstrefløjen.«
Skønt
det umiddelbart kan forekomme vanskeligt at se forbindelsen mellem Carl
Schmitt og Karl Marx, så ligger analogien imidlertid lige for. Schmitt
tænker det politiske agonistisk som et modsætningsforhold
mellem ven og
fjende, og han roste Marx for på tilsvarende vis at intensivere
historien
til én endelig kamp mellem to veldefinerede klasser: arbejderklassen
og
bourgeoisiet. Begge (Carl og Karl) reducerede komplekse sociale situationer
til én modsætning, hvilket ifølge Schmitt »...
øger intensiteten, giver
kampen en liv-eller-død mening og en historisk nødvendighed,
der tillader
ofre, martyrier og vold.«
Schmitt og marxisterne deler også et fælles indædt had
til dén liberalisme,
som antropologisk bygger på idéen om »det gode menneske«.
Heroverfor
fastholder Schmitt en pessimistisk antropologi, som hævder, at »...alle
politiske teorier af interesse går ud fra, at mennesket i bund og
grund er
ondt« (og derfor har brug for begrænsende institutioner),
hvilket placerer
Schmitt i den såkaldt ’realistisk-politiske’ tradition
fra Machiavelli over
Hitler til Mao og Henry Kissinger.
Læsere af Berlingske Tidende som måtte ønske lidt mere
biografisk
information om Carl Schmitt henvises til en anmeldelse i avisen 20.
november 1999, hvor Per Stig Møller behandlede brevvekslingen mellem
Schmitt og Ernst Jünger. Litteraturredaktør Nils Gunder Hansen
skrev om
Schmitt-kultens indtog i Danmark den 11. august 2001 i artiklen »Hitlers
kronjurist genfødt.«
Henrik Dahl Jensen er lektor ved Hovedstadens Pædagogseminarium
og uddannet
i idéhistorie fra Aarhus Universitet. Han vil fremover anmelde
filosofi, sociologi og videnskabsteori i Berlingske Tidende."
Slagmark - Nr. 42 - K.E. Løgstrup ”
En tænker gjorde sig bred og kom i klemme”
Berlinske tidende d. 3 december 2005 Niels Gunder Hansen:
”(..) det idéhistoriske tidsskrift ”Slagmark”
fra Løgstrups gamle universitet (har) udsendt et temanummer med
masser af gode bidrag, både fra Løgstrups teologiske og filosofiske
elver, som nu er 60 år plus-minus, og fra yngre kræfter. (..)
Løgstrup var tværfaglig nærmest før ordet blev
opfundet, han skrev om alle tænkelige emner og var en klassisk samfundsengageret
intellektuel, der blandede sig i tidens debatter om sexmoral, børnelitteratur,
ekspertvælde, folkeskole osv. Nogle ville måske tro, at hans
indlæg her blev hurtigt forældet, alting går jo så
stærkt, ikke sandt, men faktisk kan med tanke på nogle af
nutidens aktuelle debatter om folkeskole, lighed, pornoficering m.m. smide
et net ned i Løgstrups store fiskedam og trække interessante,
relevante og originale ting med op. Derom vidner flere af artiklerne i
”Slagmark”…”
Uddrag af anmeldelse af Løgstrup "Ved fyrtårnets fod" af Anders Ehlers
Dam 15/4 2005 i Weekendavisen side 9:
"Selvom Slagmarks navn bærer
efterklang af en svunden tids studentikose kamp mod kapitalismens onde
kræfter, fremstår tidsskriftet i dag med en professionel satsning på velredigerede
temanumre og nyt, tidssvarende layout som et af de førende åndsvidenskabelige
organer herhjemme. ... Fremhæves skal dog Svend Andersens tørre, men kompetente,
gennemgang af Løgstrups ambivalente forhold til Kierkegaard og Hans Finks
forbilledligt klare fremstilling af de grundlæggende ideer i Løgstrups
klassiker "Den etiske fordring" fra 1956. ... For Løgstrup-kendere tiltrækker
et aldrig tidligere publiceret, udateret manuskript af Løgstrup selv sig
opmærksomhed. Teksten hedder "Det filosofiske jerntæppe" og handler om
den manglende dialog mellem angelsaksisk orienteret filosofi (logisk empirisme)
og kontinental filosofi (eksistentialismen). ... Biografiske anekdoter
leverer Løgstrups tyske hustru, Rosemarie, i et stort hjerteligt interview,
hvor hun blandt andet beretter, hvorledes de to som unge mødte hinanden."
"Med Løgstrup som hovedfigur" af Bo Hakon Jørgensen Kristeligt Dagblad,
2 juni 2005 ""Slagmark -tidsskrift for idéhistorie", der har hjemme på
Aarhus Universitet, gør i forårsnummeret 2005 K.E. Løgstrup til hovedfigur
i et temanummer om hans betydning nu, 100 år efter hans fødsel. Redaktionen
mener at vejre fornyet morgenluft for Løgstrups metafysiske tænkning,
idet tiden siden midten af 1990'erne synes at være vendt og "muliggøre
nye udlægninger af disse". (..) I det hele fremtræder nummeret som en
inspirerende ny bog om Løgstrups tænkning."
"Løgstrup i Slagmark" af Bue Rübner Hansen, semikolon
"Alt i alt giver folkene bag Slagmark os et læseværdigt blad, som sigter i nord og syd, men sjældent bliver irrelevant eller uinteressant. Løgstrup er en stor tænker, og hvad enten man er enig med ham eller ej, kan hans tanker være med til at kaste et værdifuldt lys over store og vigtige spørgsmål inden for filosofien, teologien, etikken, æstetikken og politikken. Det kan altså kun anbefales at løse af Løgstrup og om Løgstrup."
Slagmark
- Nr. 41 - Kosmopolis.
Anmeldelse
i Politiken: "Seneste nummer af det seriøse århusianermagasin
tematiserer begrebet kosmopolis - dels ved at sondere den aktuelle debat
om det kosmopolitiske, dels ved at opridse kosmopolitismens idéhistorie
fra antikken til i dag..."
Artikel
6. januar 2005 i Information: "Nyt, godt nummer af tidsskriftet
Slagmark viser, at både kosmopolitter og nationalister ser den globale
kapitalisme som den største fjende..."
Kronik
10. november 2004 i Information: "Globalisering rummer et
idesæt, som artikulerer hvert eneste menneskes lige moralske status. Nationale
skæbnefællesskaber er allerede erstattet af ‘overlappende skæbnefællesskaber‘..."
Slagmark
- Nr. 40 - Gadamer.
Steen Nepper Larsen anmelder i Filosofi (Filosofilærerforeningens
blad):
"Slagmark - tidsskrit for idéhistorie med det krigerisk-opbyggelige
navn ser dagens lys et par gange om året. Hvis der var nogen som helst
retfærdighed til i dette land, gik dette som varmt brød, som tusindvis
af nysgerrige læsere i lange køer ville glæde sig til at sætte tænderne
i. Temanummeret om den tyske hermeneutiske filosof Hans-Georg
Gadamer, der udåndede i en alder af 102 år i 2002 er nemlig en fornøjelse
at læse"
Slagmark
- Nr. 38 - Wittgenstein.
P1 eksistens: "I år [2003] er det 50 år siden,
at hans værk "Filosofiske Undersøgelser" udkom
- to år efter hans død. I den anledning har tidsskriftet
for idéhistorie "Slagmark" netop udsendt et temanummer
om manden og tænkeren, og vi benytter anledningen til at gribe fat
i to af bidragyderne, filosoffen Anne-Marie Christensen og idéhistorikeren
Niels Peter Skou. ..."
Slagmark
- Nr. 37 - Hannah Arendt.
Dagbladet Information:
Slagmark
- Nr. 36 - Hegel.
Fra Filosofi - Filosofilæreforeningen for Gymnasiet og HF,
Nr. 3, december 2005. "Hvad ånden fatter er altid det rigtige"
af Morten Sestoft.
Det
spændende klassiske nummer fra Slagmark om Hegel bringer de første
to kapitler af det tidlige værk med den lange titel: Differensen
mellem det Fichteske og det Shellingske filosofiske system…(forkortet
af red.), også kendt under det mere mundrette: Differensskriftet.
(..) Bidragene til Slagmark nr. 36 er som sædvanlig interessante
og læseværdige, og særligt vil jeg fremhæve Adornos
artikel, hvor han giver et bud på, hvorfor det er så godt,
at nogen turde skrive som ”mørkemanden” Hegel, og at
man savner nogen – i denne tid! Kunne man fristes til at bemærke
– der tør kaste sig ud i så vidtløftige og sprogbrækkende
spekulationer. Som det fremgår kan jeg på det varmeste anbefale
de to monumentale oversættelser og det pirrende tidsskrift (..)
Slagmark
- Nr. 35 - Den moderne medicin.
Ugeskrift for Læger:
P1 eksistens: "Kroppen og den moderne medicin - medicinens
idehistorie" Sådan lød overskriften på et dagseminar,
arrangeret af idehistorisk institut ved Aarhus Universitet fredag den
27. september. Eksistens var med og stiller i dag skarpt på den
moderne medicin, og de aspekter ved den moderne menneskelige tilværelse
og det moderne samfund, som den er forbundet med. Medicin og krop bliver
altså her bragt ind i en både historisk, kulturel og samfundsmæssig
sammenhæng. ..."
Slagmark - Nr. 34 - Ulrich Beck.
Anmeldelse i Politiken af Mikkel Bruun Zangenberg 23. marts 2002,
hvori det bl.a. hedder: ”Det fremragende århusianske tidsskrift
for idéhistorie ’Slagmark’ …”, ”Om
ikke andet, kan vi da roligt bruge vores frihed til at købe Slagmark.”
Anmeldelse i Berlingske Tidende af Peter Johannes Schjødt
28. maj 2002, hvori det bl.a. hedder: ”… det fremragende tidsskrift
’Slagmark’ bliver til i miljøet omkring Institut for
Idéhistorie. Dette tidsskrifts kvaliteter fastholdes i det seneste
nummer, der har den tyske sociolog Ulrich Beck som hovedtema.”,
”Artiklerne i Slagmark giver en fremragende introduktion til grundlæggende
begreber i Becks teoretiske arbejde.”, ”I de seneste år
har dette idéhistoriske tidsskrift … gang på gang taget
en række teoretiske debatter og problemstillinger op, som i princippet
burde være taget op af andre fagdicipliner inden for humaniora og
samfundsvidenskab, men som ikke er blevet det.”
|