Den offentlige debat herhjemme har det sidste tiår været præget af højrefløjen - i en sådan grad, at selv borgerlige ministre som Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Søren Pind har efterlyst venstreorienterede debattører.

Samtidig har den venstreorienterede tænkning på den internationale scene næppe været mere levende siden 1970erne. Men det har åbenbart ikke sat sig særlig mange spor i den hjemlige debat.

Venstrefløjens nye tænkere søger at ændre på denne mangel ved at introducere 13 af de seneste 20 års mest interessante og internationalt indflydelsesrige venstrefløjstænkere til en dansk offentlighed.

Uanset hvad man mener om de ti tænkere, der præsenteres i antologien, kan man efter endt læsning ikke være i tvivl om, at det er en provinsiel dansk myte, at der ikke tænkes nyt på venstrefløjen.

Venstrefløjens nye tænkere er en introduktion til Ernesto Laclau & Chantal Mouffe, Etienne Balibar, Alain Badiou, Jacques Ranciere, Luc Bontanski & Eve Chiapello, Michael Hardt & Antonio Negri, Judith Butler, Slavoj Zizek, Giorgio Agamben og Jacques Derrida.

"I myndighedernes øjne - og måske har de ret - er der intet der ligner en terrorist så meget, som et helt almindeligt menneske."
- Giorgio Agamben

I Hvad er et dispositiv? - og to andre essays bygger den italienske filosof Giorgio Agamben videre på centrale temaer som biopolitik og det politiske, som han tidligere har udfoldet i Undtagelsestilstand og Homo Sacer.

Teksterne kan læses som aktualiserede opdateringer af Michel Foucaults genealogiske sonderinger i forholdet mellem regering, magt og liv, men går også nye veje og henvender sig derfor til enhver, der vil forstå forudsætningerne for samfundslivet i det 21. årh.

"Taget i betragtning hvor megen debat Agambens knivskarpe udmeldinger de sidste år har afstedkommet, må man formode, hans seneste bog vil vække opmærksomhed."
- Toke Lykkeberg Nielsen i Information om Qu'est-ce-qu'un dispositif? / Hvad er et dispositiv?

Visdommen blev skabt forud for alt andet, siger de gamle jødiske tekster. Visdom er mere end viden. Visdom er at forbinde forstan­dens fornuft med hjertet. Fortid og nutid har tydeligt vist, hvor katastrofalt det kan gå, når magten overgår til enten de hovedløse eller de hjerteløse. Det er grundlæggende indsigt, når blikket i vore uddannelser rettes mod fremtiden og fremtidens fællesskaber.

Bogen giver svar på, hvor en fælles vilje til visdom findes inden for så forskellige områder som forsvar, politik, ledelse, teater, fødevarer, energi, klima, digital dannelse, religion, historiesyn, gymnasieuddannelser, modersmål og fremmedsprog, kulturmøde, kunst, velfærd, teknik og naturvidenskab. Den illustrerer, hvorledes mange traditionelle faglige og begrebsmæssige grænser i højere grad end tidligere er under nedbrydning og ombrydning.

Videnskab og kunst er således afhængige af hinanden, fritid og arbejdsliv væves sammen, dansk og engelsk bliver modersmål, risici og fremskridt er forbundne kar, og humaniora, samfundsvi­denskab og naturvidenskab udgør komplementære måder, hvorpå vi begriber den sammensatte virkelighed, og sætter os i stand til at skabe pejlemærker og orienteringspunkter for fremtiden.

Viljen til visdom er aktuel debatbog udgivet i anledning af Odense Katedralskoles 725 jubilæum. Bogen henvender sig til den generelle læser med interesse bl.a. for gymnasieskolens betydning for dannelse og uddannelse i det 21. århundrede.

Fireogtyve personer fra kunstens, videnskabens og skolens verden har hver givet deres bud på, hvori viljen til visdom består, og hvad den betyder for det moderne samfund og det enkelte menneskes mulighed for at navigere i en kompleks, hurtigt skiftende og mod­sætningsfyldt verden.