Efter forskellige tilløb op gennem det 20. århundrede springer en række begrebshistoriske projekter i 1960’erne og 1970’erne frem på den intellektuelle scene. Alle ser sig i forlængelse af en stærk tradition for at historisere emner og genstande – det være sig politik, kunst eller filosofi. Ud fra sproget som et sine qua non for menneskets omgang med verden er det særligt begrebet og begrebslig-gørelse af omverdenen der interesserer.
Med tiden har begrebshistorien og dennes krav om at bestemme alle sproglige udsagn ud fra deres egen tid lige så stille fået karakter af et paradigme for alle de humanistiske og sociale videnskaber. Undervejs i denne proces er begrebshistorie nærmest blevet lig med den form for historisk arbejde, der ønsker at forholde sig til den intellektuelle histories materielle karakter uden samtidigt at komme under mistanke for filosofisk naivitet.
Gennem bidrag fra lokale og internationale ’begrebshistorikere’ ønsker Slagmark at tage pulsen på begrebshistoriske studier: Hvor stammer begrebshistorien fra, og hvor bevæger den sig hen i de kommende år? Reinhart Koselleck giver sit eget eksempel på et begrebshistorisk orienteret studie af det tyske begreb ’dannelse’ (Bildung), Hans Ulrich Gumbrecht giver en historisk-kritisk oversigt over den begrebshistoriske bevægelse, Jan Ifversen og Jeppe Nevers tegner tilsammen konturerne af begrebshistoriens fremtid, Niklas Olsen peger på begrebshistorien som modgift til historiefilosofi og Frank Beck Lassen sammenholder begrebshistorien med en metaforbaseret tilgang.
Desuden er der i vort intermezzo mulighed for et møde med Francis Fukuyama, der genoptager og fornyer sin berømte tese om ’historiens afslutning’. På baggrund af denne gennemgår Sune de Souza Schmidt-Madsen udviklingen som Fukuyama har gennemgået de senere år under indflydelse af religionens stigende betydning for politik. Traditionen tro bringer vi også anmeldelser af aktuel litteratur i Slagmark.

Hans Blumenberg (1920-1996) kan om noget beskrives som omvejenes filosof. Gennem stort anlagte studier af metaforer, begreber og tanker fra den vesterlandske idéhistorie, forfølger Blumenberg de mange forskellige udtryk den menneskelige tanke har fået. Bag ved alle disse fascinerende historiske studier fornemmes en grundtanke, der orkestrerer undersøgelsen: ”Kun fordi vi slår ind på omveje, formår vi at eksistere. Hvis alle gik den korteste vej, ville kun en af os nå frem.” Blumenbergs filosofi og idéhistorie er således undersøgelser af den menneskelige tankes omveje, i solidaritet med
forskelligheden i vore behov for at nå frem og vort fælles behov for at orientere os i en fremmed verden. Slagmark ønsker at introducere til Hans Blumenberg, der indtager en unik stilling i det 20. århundredes tænkning. Et forunderligt, vildtvoksende og lærerigt forfatterskab, der tillader os at omtolke en række væsentlige forbindelser i den vesterlandske idéhistorie.
Vi præsenterer derfor Hans Blumenbergs ”En antropologisk tilnærmelse til retorikkens aktualitet” fra 1971, og som en introduktion til Blumenbergs filosofi, bringes et intellektuelt portræt forfattet af Odo Marquard samt et interview med
filosoffen Manfred Sommer, der berører og forklarer de væsentligste temaer og værker hos Blumenberg. Derefter følger tre artikler, der hver især tager fat på et af Blumenbergs store interesseområder: fænomenologi (Kasper Lysemose), modernitetsstudier (Ulrik Houlind Rasmussen) og metaforologi (Frank Beck Lassen). Som afslutning på temaet bringer vi ”En MacGuffin”, en mindre tekst, der viser Hans Blumenbergs anden side som anekdotisk filosof.
Desuden rummer vort faste intermezzo to artikler. Først af Bo
Jørgensen, der behandler Nietzsche og Derridas metafysikkritik, og dernæst af Andreas Beck Holm, der leverer en introduktion til den franske filolog og filosof Barbara Cassins arbejder med sofistikken. Traditionen tro runder vi Slagmark af med en række anmeldelser af aktuel litteratur.

I vores daglige brug af ord som fantasi og indbildning tænker vi normalt på noget, der ikke har med virkeligheden at gøre. – Hvad bilder du dig ind, kan vi finde på at sige til hinanden. Og det er ikke positivt ment. Men faktisk skal man bilde sig noget ind, for overhovedet at fungere som homo sapiens. Og det er ingen tilfældighed, at fantasi er et begreb, der lige siden Aristoteles har optaget, og ofte mystificeret, filosofferne, når de diskuterede den menneskelige virkeligheds beskaffenhed. Også vor tids psykologer har – ifølge den amerikanske filosof Michael Tye – måttet anerkende indbildningskraftens kognitive betydning. Men i SLAGMARK nr. 46 sigter vi specifikt på de filosofiske aspekter af indbildningskraft og fantasi.
Den tyske professor emeritus Wolfgang Iser skriver i sit store værk om Det fiktive og det imaginære, ’at fantasien har en historie, der vidner om, hvor lidet den lader sig medinddrage i den kognitive diskurs’. Men det er netop denne udfordring, som SLAGMARK her tager op. Vi vil bringe fantasien ind i erkendelsens diskurs. Til det formål har vi indhentet bidrag fra såvel internationale som nationale forskere, der behandler emner og tænkere som Aristoteles, Descartes og nyere angelsaksisk filosofi; Alexander Gottlieb Baumgarten; encyklopædisterne d’Alembert og Diderot; Immanuel Kant; Johan Gottlieb Fichte; den tidlige tyske romantik og idealisme i dialog med Nietzsche, Mallarmé og neostrukturalismen; Edmund Husserl og Jean-Paul Sartre.
Vanen tro slutter vi SLAGMARK af med en anmeldersektion. Men inden da bringer vi et intermezzo, hvori vi præsenterer den første i rækken af en fremover årligt tilbagevendende forelæsning til minde om Johannes Sløks idéhistoriske virke og interesser. Det er os en ære allerede i dette sommernummer at kunne præsentere Tübingen-filosoffen Manfred Franks Sløk-forelæsning, Imod den aprioriske intersubjektivisme. Alternativer inspireret af Sartre, som blev holdt sidst på foråret. Manfred Frank bidrager endvidere med en artikel til temadelen. Herudover bidrager Nigel J. T. Thomas (California State Universty, Los Angeles), Dagmar Mirbach (Tübingen Universitet), Frank Beck Lassen, Morten Haugaard Jeppesen, Morten Ziethen og Sune Liisberg (alle Aarhus Universitet).

Dette nummer af Slagmark er helliget Platons filosofi med det overodnede sigte at belyse såvel tænkningens sprog som den dramatiske iscenesættelse indenfor rammerne af hans dialogværk. I de platoniske dialoger hænger det, der tales om, nøje sammen med den eller dem, der tales til. Dette forhold har man indenfor Platon-forskningen ikke altid skænket tilstrækkelig opmærksomhed, og det præger fortsat mange læsninger af Platon, at de fastholder en skarp adskillelse af sprogets henvendelsesdimension og dets begrebsindhold. Selvom denne adskillelse, analytisk set, altid vil være gangbar og udgør en simpel operation i enhver fortolkning, så er spørgsmålet, om man under opretholdelse af en strikte analytisk tilgang i denne betydning af ordet vil kunne udlægge de væsentligste tanker i Platons filosofi. Springer læseren af Platons dialoger det åbenlyse forhold over, at det er dialoger, som han eller hun har foran sig, så kan det meget vel være, at vejen allerede fra begyndelsen er spærret for at nå til en dybere forståelse af Platons filosofi. Den tyske tænker og oversætter af Platons værk, Friedrich Schleiermacher, var af den opfattelse, at dialogernes opbygning og struktur, deres litterære raffinement og detaljerigdom former en integral del af Platons filosofiske tænkning. Ved siden af den "analytiske" fremgangsmåde har Schleiermachers hermeneutiske læsning vist sig at være den mest indflydelsesrige læsestrategi i moderne tid med henblik på at vise vej ind i de platoniske dialoger. I dette nummer af Slagmark har vi den ære for første gang på dansk at kunne præsentere en af de få læsere af Platons dialogværk, der med udgangspunkt i dialogerne viser en tredje vej ind i Platons værk, nemlig Thomas Alexander Szlezák, hvis studier og akademiske virke ligger i forlængelse af traditionen fra den såkaldte Tübingerskole, som præsenteres mere udførligt i Intermezzo-delen, der tillige indeholder et interview med Szlezák. Derudover indeholder Slagmark 45 bidrag af Jakob Leth Fink, Morten Sørensen Thaning, Jonas Holst Sørensen, Carl Cederberg og Jens Viggo Nielsen. Til sidst i nummeret findes en fyldig anmeldersektion.

Med stikordene 'filosofi og litteratur' har SLAGMARK i dette nummer indhentet dugfriske bidrag fra fem danske forskere - samt en enkelt ældre tekst af en franskmand - om et efterhånden klassisk idéhistorisk tema. Alle seks bidrag kan tages som vidnesbyrd om, at diskussionen mellem det filosofiske og det litterære meningsfuldt kan fastholdes i en filosofisk diskurs, hvis den samtidig tør være så elastisk - ja så litterær, om man nu vil - at den kan forskelsbehandle uden at vælge side; det viser sig at være sagen tro, når den fænomenologiske filosofi - herunder eksistensfilosofien - trækkes af stald som en rød tråd igennem alle artiklerne. Ud over den faste anmeldersektion sidst i nummeret indeholder dette nummer af SLAGMARK også et intermezzo, som denne gang er forbeholdt temaer i idéhistorikeren Hans Jørgen Thomsens forfatterskab. Fire idéhistorikere er blevet bedt om at forholde sig til et frit valgt emne, som både de selv og Hans Jørgen Thomsen har - eller har haft - et mellemværende med. Dette nummer af SLAGMARK er således tilegnet afdøde lektor, dr. phil. Hans Jørgen Thomsen (1950-2005). SLAGMARK nummer 44 indeholder bidrag fra Søren Harnow Klausen, Thomas Illum Hansen, Benjamin Boysen, Isak Winkel Holm, Sune Liisberg, André Danielsen, Hans-Jørgen Schanz og Jens Viggo Nielsen. Endvidere findes et stort interview fra 1965 med Jean-Paul Sartre; denne tekst foreligger hermed for første gang på dansk.

Dette nummer af Slagmark handler om den kontroversielle tyske jurist og politiske tænker, Carl Schmitt (1888-1985), der er ved at opnå status som en klassiker indenfor det 20. århundredes politiske tænkning. Dette nummer afdækker en række dialoger, han har haft med vigtige europæiske tænkere i efterkrigstiden såsom Reinhart Koselleck, Norberto Bobbio, Jacques Derrida, Raymond Aron, Alexandre Kojève, Hans Blumenberg samt med venstrefløjen. Vi bringer også breve til Schmitt fra Heidegger, Leo Strauss og Walter Benjamin samt en beskrivelse af Hans Morgenthaus møde med Schmitt. Der er også to biografiske artikler om hhv. før og efter 1945 samt som altid et intermezzo, der denne gang er to interviews samt en fyldig anmeldersektion.

Den 2. september 2005 er det 100-års dagen for teologen og filosoffen K.E. Løgstrups fødsel. I den anledning udgiver SLAGMARK et klassiker-nummer, der ønsker at fremhæve vidden i hans tænkning og vise, hvorledes han indgående og tværgående har beskæftiget sig med teologiske og filosofiske problemstillinger indenfor felter som metafysik, etik og æstetik.
Nummeret indeholder såvel originaltekst af Løgstrup som interview med Rosemarie Løgstrup samt bidrag fra en række danske forskere: Hans-Jørgen Schanz, Hans Hauge, Svend Andersen, Hans Jørgen Thomsen, Hans Fink, David Bugge, Mogens Pahuus, Ole Morsing og Peter Aaboe Sørensen. Dette nummers Intermezzo præsenterer dels et hidtil ukendt brev af Ludwig Wittgenstein med indledning af Peter K. Westergaard dels en brevveksling mellem Christian Dorph og Mads Eslund i anledning af 200-året for H.C. Andersen. Endelig afsluttes nummeret med en mangfoldig anmeldersektion samt bognoter vedrørende aktuelle udgivelser

Med dette nummer af Slagmark ønsker vi både at tage pulsen på den aktuelle diskussion om det kosmopolitiske og at skitsere kosmopolitismens idéhistorie.
Vi indleder temaet med interviews med to af de absolut vigtigste stemmer i den aktuelle, internationale kosmopolitismediskussion - Ulrich Beck og David Held - lavet specielt til dette temanummer af Slagmark. Nummeret rummer også veloplagte interviews med Poul Nyrup Rasmussen og Søren Krarup.
Derudover skitseres kosmopolitismens idéhistorie fra antikken over oplysningstiden frem til den aktuelle diskussion. Det sker i en række artikler af danske og udenlandske forskere. Slagmark nr. 41 afsluttes som sædvanlig med en fyldig anmeldersektion med aktuelle bogudgivelser.

Slagmark nr. 40 stiller skarpt på Hans-Georg Gadamer, der gennemlevede det 20. århundrede fra ende til anden, men hvis filosofiske engagement strækker sig langt videre og omfatter hele den vestlige idéhistorie.
Der indgår nyoversættelser af originaltekster samt danske og internationale bidrag om Hans-Georg Gadamer. Sidst i temadelen bringes en bibliografi i udvalg, med særligt henblik på at samle de mest aktuelle udgivelser om Gadamer på dansk, tysk og engelsk. Som noget nyt for de danske læsere bringes i Intermesso-delen introduktion til den italienske filosof Remo Bodei, samt nyoversættelse af en del af hans seneste værk, Personlige skæbner.

Slagmark om Spinoza samler oversættelser af klassiske tekster, en række nye, originale artikler, samt et interview, som tilsammen giver et bredt indtryk af den nutidige forskning i et metafysisk, teologisk og politisk system, der langt fra kan betragtes ’’som en død hund’’, som Lessing sagde det. Faktisk har Spinozas tænkning aldrig været mere aktuel, og den er heller aldrig blevet behandlet med større filosofisk stringens end i dag.

Det er i år 50 siden at værket Filosofiske undersøgelser udkom, og det er den umiddelbare anledning for Slagmark til at udgive et klassiker-nummer om Wittgenstein. Slagmark præsenterer en række aktualiserende nylæsninger af Wittgenstein indenfor forskellige felter: praktisk rationalitet, videnskabsteori, æstetik, musikmetafysik, matematikfilosofi og etik.
Nummeret indeholder oversættelse af originaltekst af Wittgenstein samt bidrag fra en række udenlandske og danske forskere. Slagmark 38 indeholder desuden en præsentation af Adornos tænkning i anledning af 100-året for denne.

Slagmark tager i dette nummer om Hannah Arendt (1906-1975) del i den stærkt stigende interesse for en af det 20. århundredes største politiske tænkere. Det sker gennem nye bidrag fra danske forskere, der belyser forskellige aspekter af hendes tænkning. Der bliver blandt andet sat fokus på hendes begreber om dømmekraft, natalitet og offentlighed, og der gives et bud på hendes betydning for forståelsen af menneskerettigheder, samfundsmæssig pluralisme og Holocaust.