Hvis Norden virkelig skal være vores sikre havn i en usikker verden, må vi blive mere sikre på, hvad vi mener med den. […] Ved at fremvise den mangfoldighed af ideer, der har floreret om Norden, og det utal af projekter de har været spændt for, maner bidragene sammen til refleksion over, hvad man mener og vil med Norden, når den påkaldes den dag i dag. 

Læs mere herunder.

Ny nordisk renæssance

Af Arendse Wenzel Måge og Valdemar Nielsen Pold

I de seneste år har flere markante stemmer kaldt på en ”nordisk renæssance”. Efter Trump blev valgt til præsident i USA, og briterne stemte sig ud af EU, kom socialdemokrater i de nordiske lande med et fælles opråb om at satse på Norden som ”en sikker havn i en usikker verden”.[1] Og da Rusland gik ind i Ukraine og gjorde verden – og ikke mindst Norden – til et mere usikkert sted, fandt den daværende finske præsident Sauli Niinistö alligevel grund til at glæde sig over, at:

denne svære tid har sammenført Norden på en måde, som vi aldrig har set tidligere […] vi må udnytte denne mulighed – det nordiske samarbejdes renæssance – så vi styrker det gamle og skaber noget nyt.[2]

Men hvad er det for et gammelt samarbejde, der skal styrkes, og hvad er det for et nyt fællesskab, der skal fostres? Hvad er det helt præcist for et Norden, der skal fødes på ny? Det har vi i samarbejde med vores nordiske naboer i Arr – idéhistorisk tidsskrift sat os for at undersøge. For det gamle Norden er ikke nogen fast størrelse. Geografisk har den strakt sig vidt og bredt fra de gamle grækere, der så den begynde på Balkan, til den islandske skjald Snorri Sturluson, som i middelalderen regnede det tyske Saxland med til sin ”nordlige del af verden”.[3] I 1700-tallet strakte den sig østover, hvor den tyske historiker August Schlözer selvsagt skrev de ”slaviske, lettiske, og sibiriske folks” historie i sin Allgemeine Nordische Geschichte (1771), mens Voltaire hyldede Katharina den Store som hele ”Nordens stjerne”.[4] Også semantisk har Norden spændt vidt; fra at være synonym med monstrøsitet og barbari til at stå for frihed og uspoleret oprindelighed og emme fred, fordragelighed og velfærd.[5] 

Hvis Norden virkelig skal være vores sikre havn i en usikker verden, må vi blive mere sikre på, hvad vi mener med den. Og det er hvad vi med dette nummer søger at bidrage til. Vi har her samlet en række bidrag, der på hver sin måde belyser, hvad Norden førhen har været tænkt som, og ikke mindst hvad den er blevet brugt til – fra at udfordre kønsroller i det victorianske England til at danne et revolutionært internationale eller skabe sig et navn og levebrød på den tyske intellektuelle scene. Ved at fremvise den mangfoldighed af ideer, der har floreret om Norden, og det utal af projekter de har været spændt for, maner bidragene sammen til refleksion over, hvad man mener og vil med Norden, når den påkaldes den dag i dag. 

Norden som begreb, image og pejlemærke

Lige så mange idéer der findes om, hvad Norden er, lige så mange idéer findes der om, hvordan man forskningsmæssigt går til og undersøger den. Siden halvfemserne har forskningen i Nordens idéhistorie været særligt domineret af to tilgange: begrebshistorien og imagologien. Den første betragter grundlæggende Norden som et begreb og følger dets forekomster for at registrere, hvordan det har skiftet betydninger og brugskontekster igennem tiden.[6] Den anden udspringer af den komparative litteraturhistorie og undersøger, hvordan nationale karakterer, identiteter og stereotyper bliver til i tekst. I denne tradition betragtes det nordiske som et image, ikke forstået som et billede men som et ry eller omdømme – som en forestilling på den sociale scene.[7] Hvor den begrebshistoriske tilgang er afhængig af kilder, der bruger betegnelsen ’Norden’, mener imagologien at dette image kan skabes gennem andre virkemidler. For eksempel skildringer af sneklædte bjerglandskaber eller fremstillingen af såkaldte Völkertafeln, der i tabelform giver overblik over forskellige folkeslag og deres karakteristika.[8] Imellem disse poler ligger også en masse kompromiser, kombinationer og videreudviklinger af dem begge. Men i dette nummer nærmer vi os ikke desto mindre Norden ad en tredje vej. Vi har i vores arbejde ikke taget udgangspunkt i Norden som et begreb eller et image, men som et pejlemærke. Som en idé mennesker konstruerer, mobiliserer og bruger til at navigere efter. 

Fra de første rejsende slog blikket op og fandt Nordstjernen funklende på himlen og den første kompasnål slog ud, har mennesket brugt Norden som pejlemærke til at orientere sig i rum. Siden 1500-tallet har europæiske kort som standard peget mod nord, og hver gang vi slår bilens GPS til eller finder Google Maps frem på telefonen, er det Norden vi navigerer efter. Det er så dybt indlejret i vores kultur og hverdag, at vi knapt tænker over det. Hvad endnu færre dog tænker over er, at Norden også i høj grad bruges til at navigere i tid. Ikke den tik-tokkende på klokken, men den der inddeles i aldre og æraer, storhed og fald, og ligesom trækker sig sammen og strækker sig ud i takt med dagens tildragelser, og som fører os fra fortiden ind i fremtiden. Kort sagt: historisk tid. 

I 1700-tallet vendte det lærde Europa øjnene mod kontinentets nordlige egne, der både gav løfter om hvad fremtiden ville bringe og glimt af en svunden tid. Den franske oplysningsfilosof Montesquieu fremhævede i sit hovedværk Om Lovenes Ånd (1748) Norden som frihedens og forandringens arnested. Ifølge ham havde de, der var så heldige at bo lige netop dér, et fortrin ”over alle andre folkeslag i verden: det at de har været kilden til Europas frihed, dvs. til næsten al frihed der findes blandt mennesker i dag.”[9] Dette fortrin, forklarede han, skyldtes det kolde klima, der fik kroppens fibre til at trække sig tættere sammen. En sådan sammentrækning gjorde kroppen stærk, spændstig og mindre følsom over for både nydelse og smerte og andre indtryk, der gerne bøjer viljen.[10] Mod syd var man således tilbøjelig til at blive ved det gamle, mens man i nord ikke veg tilbage fra at skabe noget nyt. Denne forskel var for Montesquieu så fundamental, at han mente, at enhver fyrste der ville holde på sin magt, måtte sørge for at lægge sit regeringssæde det rigtige sted i riget:

Den der lægger det i den sydlige del, risikerer at miste den nordlige, og den der lægger det i den nordlige del, vil let bevare den sydlige. Jeg taler ikke om særtilfælde. Der er jo gnidninger i maskineriet som ofte kan forandre eller standse virkningerne af teorien; de findes også inden for politikken.[11]

Efter politikkens spilleregler gælder det, at forandring kommer nordfra; ligesom friheden først blev fostret her og senere spredte sig længere syd, skal den nordiske ”flid og handlekraft” nok få sat skub i flere bevægelser, der forplanter sig ned over kontinentet.[12] Norden fungerer i denne fremstilling som et vidnesbyrd om, hvad Syden har i vente. Det skarpe skel, han sætter imellem dem, markerer grænsen mellem den gamle og den moderne verden.[13]

Blandt andre, samtidige tænkere blev denne grænse imidlertid trukket med omvendt fortegn. Mens Montesquieu så mod Norden som en bebuder om fremtiden, valfartede skotske oplysningstænkere til højlandet for at møde deres ”samtidige forfædre”.[14] Heroppe, langt mod nord fremstod indbyggerne som frosset i tid, fordi kulden efter sigende havde konserveret deres oprindelige levevis. Jo længere de tilrejsende bevægede sig op ad i landet, jo længere syntes de samtidig at bevæge sig ned ad en civilisatorisk udviklingsstige og stå ansigt til ansigt med historiske stadier, som folk fra deres kanter for længst havde tilbagelagt. Dette var ikke noget særegent, skotsk fænomen men en del af en Europaomspændende rejsefeber, som Jesper Hede har beskrevet, hvordan kom til udtryk i et utal af det, han har døbt ”nordiske tidsrejser”.[15] Det europæiske bogmarked boomede med rejseskildringer fra nordiske lande samt oversættelser af deres gamle poesi og mytologi. Norden blev et regulært, litterært modefænomen, som Hede bemærker, var formet af lige dele lykkelig afstandtagen fra og længsel efter verden af i går.[16]  

Mens det kolde klima siden 1700-tallet har mistet sin forklaringskraft, er Nordens tvetydige tidslighed fulgt med ind i det nye årtusind. Her har forskere flittigt beskrevet, hvordan Norden både fremstilles som modernitetens flagskib og gennemsyres af nostalgi.[17] Norden er som sådan ikke bare et begreb eller et image, men et kludetæppe vævet af hvad Johan Strang, Jani Marjanen og Mary Hilson har kaldt “tilsyneladende selvmodsigende temporale talehandlinger.”[18] Det er talehandlinger som f.eks. den forhenværende finske præsidents opfordring til at ”styrke det gamle og skabe noget nyt” eller udråbelsen af det nye nordiske køkken, der forsøger at række tilbage til rødderne.[19] Med udgangspunkt i netop det nye nordiske køkken har Lily Kelting understreget, hvordan Norden ”længe har stået for både det progressive og moderne såvel som det primitive og naturlige – regionen er og har været defineret af netop denne friktion.”[20]

Præsentation af artikler

Trods den store heterogenitet i idéer om Norden som både spatialt og temporalt pejlemærke, har et af de mest centrale omdrejningspunkter for udforskningen af idéer om Norden været forskningen i 1800-tallets skandinavisme. Det er netop også udgangspunkt for den første artikel i dette temanummer, som er Tim van Gervens artikel ”’Söndringens tid är forbi’: Skandinavistene sitt historiesyn og konstruksjonen av det fredelige Norden”. I artiklen viser van Gerven, hvordan der er knyttet et særligt historiesyn til skandinavismen. Et historiesyn hvis hovedformål ifølge van Gerven er at fremstille de nordiske lande som fredelige og egalitære. Gennem analyser af digtning, skuespil og romaner fra 1800-tallet viser van Gerven, at der er knyttet tre strategier til etableringen af skandinavisternes særlige historiesyn. For det første forestillingen om, at krig mellem de nordiske lande er forbigående brud på en mere grundlæggende naturlig harmoni gennem historien. For det andet at splittelse mellem de nordiske lande historisk har skyldtes en ydre fjende. Gerne tyskerne i dansk fiktionslitteratur, mens det i den svenske fiktionslitteratur ofte har været russerne, som var den ydre fjende. For det tredje forestillingen om, at der gennem historien i de nordiske lande desuden har været en alternativ, indre fjende – nemlig adelen. Alle disse tre strategier har ifølge van Gerven været centrale i opbygningen af skandinavisternes historiesyn.

I den anden artikel i dette temanummer bliver vi ved 1800-tallets skandinavisme med Björn Johnsens artikel ”Det Unga Skandinavien: 1800-talets radikala skandinavistiska rörelse.” I artiklen viser Johnsen nemlig, at det ikke giver mening at tænke skandinavisme som én, samlet bevægelse. Ifølge Johnsen er der derimod to. Den traditionelle nationalliberale skandinavisme, som vi normalvis taler om, når vi taler om skandinavisme, og så en såkaldt radikal skandinavisme, der ikke bygger på nationale forestillinger, men derimod på værdier som republikanisme, social retfærdighed og kosmopolitisme. Ved at afdække et netværk af radikale skandinavister med særligt udgangspunkt i den slesvigske forfatter Harro Harring viser Johnsen, at den radikale skandinavisme i samtiden præsenterede et politisk alternativ til den nationalliberale skandinavisme, et alternativ som ikke betragtede en samlet skandinavisk union som hovedformålet, men som et politisk redskab til at opnå en demokratisk og socialistisk republik.

I tredje artikel forbliver vi i 1800-tallets forestillinger om Norden, men bevæger os væk fra skandinavismen som politisk bevægelse. I Stefan Hjorts artikel ”Oldtidens vulkanske tilbakekomst: Henrik Wergelands borgerfest ’til Forfædrenes Minde’” understreger Hjort nemlig en hidtil ubeskrevet sammenhæng i den centrale norske forfatter Henrik Wergelands digtning. Nemlig sammenhængen mellem Wergelands tidlige, kosmologiske digtning og den norske digters politiske projekt, samlet beskrevet af Hjort som Wergelands poetisk-politiske projekt. Hjort viser nemlig, at den kosmologiske digtning ikke er fuldstændig afskåret fra Wergelands politiske taler om genoprejsningen af Norge efter løsrivelsen fra Danmark i 1814, men at det bygger på samme idégrundlag. Fremfor at tilsidesætte lejlighedsdigtningen og oplysningsarbejdet fra Wergelands hånd indsætter Hjort dette som en central kontekst og videreførelse af Wergelands mere kendte poetiske arbejde, der var med til at indføre romantikken i Norge. 

I fjerde artikel af dette temanummer rykker fokus helt væk fra 1800-tallet, men beholder dog ligesom ved både van Gerven og Hjort en opmærksomhed på litteraturen. I Audun Mortensens artikel ”Koreanske ekko: Transnasjonalitet i skandinavisk adopsjonslitteratur (1996–2024)” tager han nemlig den nordiske adoptionslitteratur under behandling og undersøger, hvordan koreanskadopterede forfattere fra Norge, Sverige og Danmark gennem både sagprosa og skønlitterære skildringer har været med til at forhandle idéer om adoption i Norden. Gennem en samtidsidéhistorisk analyse argumenterer Mortensen for, at værkerne diskuterer adoption som et transnationalt fænomen, altså som et fænomen, der kun eksisterer i kraft af, at det udfolder sig over flere landegrænser. Det er denne transnationalitet, som værkerne ifølge Mortensen forhandler for at vise kompleksiteten i forholdet mellem den nordiske adoptionspraksis’ grundfortælling og de adopteredes eget perspektiv. 

I de første fire artikler har fokus været på betragter af Norden indefra. Altså skandinavers historiesyn, radikale skandinavisme, kosmologiske digtning og adoptionslitteratur. I den femte artikel forbliver perspektivet indefra, men dog formuleret i en udenlandsk kontekst. Nemlig i Margit Bergners artikel ”’Jag är norrman’ – Henrik Steffens som norsk kulturförmedlare i Tyskland under 1800-talet”, der iscenesætter den norske filosof Henrik Steffens som kulturformidler af Norden i Tyskland. I artiklen gennemgår Bergner dét, hun kalder en norsk tråd gennem Steffens forfatterskab for at vise, hvordan Steffens brugte sin identitet som nordmand opportunistisk. Ved at skrive om Norge som sublimt, smukt og vildt var Steffens med til at etablere forestillingen om Norge i Tyskland, et billede af Norge, der viste sig at være meget populært og dermed salgbart. Steffens brugte dermed sin position som mellemmand, idet han på den ene side var Nordens vej til Tyskland, eksempelvis ved at inspirere de tidlige romantikere i Danmark, og på den anden side kunne skille sig ud fra sine tyske kollegaer ved at være norsk.

I den sjette og sidste artikel forskydes perspektivet endnu en smule, idet Auksė Beatričė Katarskytė under overskriften ”Fremtiden er gammel: Tre viktorianske kvinnelige reisende om Island” undersøger, hvordan victorianske kvinder så til Island efter inspiration i spørgsmål om køn og modernitet. Mere konkret viser hun, hvordan disse kvinder oplever mødet med Island som en rejse tilbage til en svunden tid, hvor kønsnormerne var friere og livet var enklere end i det gennemmoraliserede og -industrialiserede britiske samfund. Øen gav dem på samme tid et fristed og et håb om en bedre fremtid – med plads til naturen, roen og at udfolde sig som kvinde i kontrast til den buldrende og bragende, maskuline modernitet.

Som det fremgår af de seks artikelpræsentationer, så er hovedfokus i nummeret på Skandinavien, altså Danmark, Norge og Sverige, ligesom hovedomdrejningspunktet er 1800-tallet. Det er ikke fordi, at vi har opfattet Skandinavien og Norden som synonymer, men nærmere nok udtryk for, at den skandinavisksprogede forskning i idéer om Norden har haft netop Skandinavien og 1800-tallet som omdrejningspunkt. Men hvorfor er dette egentlig tilfældet? 

Den overvejelse tog den ene temaredaktør Arendse Wenzel Måge med videre til et interview, som hun lavede med to førende forskere i forestillinger om Norden, nemlig Peter Stadius og Johan Strang fra Centre for Nordic Studies ved Universitetet i Helsinki. Interviewet bliver bragt i dette temanummer med titlen ”Et nyt Norden i et gammelt spejl. En samtale med Peter Stadius og Johan Strang om Norden, Skandinavien og 1800-tallets tiltrækningskraft”, hvor de to forskere giver deres bud på, hvorfor netop Skandinavien og 1800-tallet er omdrejningspunkt i vores forestillinger om Norden. Stadius og Strang peger nemlig på, at forestillingen om en nordisk renæssance i dag bliver formuleret i kontekst af en ny sikkerhedspolitisk situation. På den måde spejler denne forestilling i højere grad 1800-tallets politiske situation og 1800-tallets håb om at skabe sikkerhed gennem skandinavismen, end det spejler 1900-tallets opbygning af nordiske velfærdsmodeller eller de tidlige 00’eres idéer om Norden som branding med Nordic Noir og New Nordic Cuisine. Læs mere om dette og vor tids historiske paralleller til 1800-tallet i interviewet sidst i dette temanummer.

Som afslutning vil vi gerne rette en stor tak til Fondet for Dansk-Norsk Samarbejde, der har støttet udgivelsen af nummeret med et ophold på Lysebu ved Oslo i den tidlige redaktionsproces.

På vegne af redaktionerne,
Rigtig god læselyst!

bibliografi

[1] Henrik Dam Kristensen m.fl., “Socialdemokratiet: Norden er en sikker havn i en usikker verden,” Altinget, 22. marts 2017, https://www.altinget.dk/artikel/socialdemokratiet-norden-er-en-sikker-havn-i-en-usikker-verden.

[2] Sauli Niinistö, “Gennemført streaming fra sessionen i Helsingfors | Nordisk Samarbejde,” set 3. juni 2024, https://www.norden.org/da/information/gennemfoert-streaming-fra-sessionen-i-helsingfors.

[3] Antti Lampinen, red., Marking the North. The Greek Tradition and Its Influence in the Roman Period (Helsinki, 2025); Dolly Jørgensen og Virginia Langum, red., Visions of North in Premodern Europe (Turnhout: Brepols, 2018); Snorri Sturluson, Edda, overs. Rolf Stavnem og Kim Lembek (København: Gyldendal, 2012), 32.

[4] August Ludwig Schlözer, Allgemeine Nordische Geschichte: Aus den neuesten und besten Nordischen Schriftstellern und nach eigenen Untersuchungen beschrieben, und als eine Geographische und Historische Einleitung zur richtigen Kenntniß aller Skandinavischen, Finnischen, Slavischen, Lettischen und Sibirischen Völker, besonders in alten und mittleren Zeiten (Halle: bey Johann Justinus Gebauer, 1771); Voltaire, “Correspondance Voltaire – Éditions Garnier 1880/1882  - Wikisource”, nr. 6367, 6771, 10121, set 4. februar 2026.

[5] Peter Fjågesund, The Dream of the North: A Cultural History to 1920 (Amsterdam: Rodopi, 2014); Christopher S. Browning m.fl., red., Nordic Peace in Question: A Region of and for Peace (London: Routledge, 2024).

[6] Marja Jalava og Bo Stråth, “Scandinavia / Norden,” i European Regions and Boundaries: A Conceptual History (Oxford: Berghahn Books, 2017); Hendriette Kliemann, Koordinaten des Nordens: wissenschaftliche Konstruktionen einer europäischen Region 1770-1850 (Berlin: Berliner Wissenschafts-Verlag, 2005); Hendriette Kliemann-Geisinger, “Mapping the North - Spatial Dimensions and Geographical Concepts of Northern Europe,” i Northbound (Aarhus: Aarhus University Press, 2007).

[7] Annelore Engel-Braunschmidt m.fl., red., Ultima Thule: Bilder des Nordens von der Antike bis zur Gegenwart (Berlin: Peter Lang, 2001); Astrid Arndt m.fl., red., Imagologie des Nordens: Kulturelle Konstruktionen von Nördlichkeit in interdisziplinärer Perspektive (Berlin: Peter Lang, 2004); Sverrir Jakobsson, red., Images of the North: Histories – Identities – Ideas (Amsterdam: Rodopi, 2009); Fjågesund, The Dream of the North.

[8] Waldemar Zacharasiewicz, “The Theory of Climate and the North in Anglophone Literatures,” i Images of the North:  Histories - Identities - Ideas (Amsterdam: Rodopi, 2009).

[9] Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Om lovenes ånd 1, overs. Merete Klenow With (København: Gad, 1998), 301.

[10] Montesquieu, Om lovenes ånd 1, 247–50.

[11] Montesquieu, Om lovenes ånd 1, 302.

[12] Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Om lovenes ånd 2, overs. Merete Klenow With (København: Gad, 1998), 21.

[13] Astrid Arndt, “North/South,” i Imagology: The cultural construction and literary representation of national characters. A critical survey (Amsterdam: Rodopi, 2007); Manjeet Ramgotra, “Time, modernity and space: Montesquieu’s and Constant’s ancient/modern binaries,” History of European Ideas 48, nr. 3 (2022): 263–79.

[14] Fredrik Albritton Jonsson, Enlightenment’s Frontier: The Scottish Highlands and the Origins of Environmentalism (New Haven: Yale University Press, 2013), 50–53; Silke Stroh, Gaelic Scotland in the Colonial Imagination: Anglophone Writing from 1600 to 1900 (Evanston: Northwestern University Press, 2017), 53–55. 

[15] Jesper Hede, “Northern Time Travel in the Eighteenth Century: European Invention of Nordic Literature,” i Northbound (Aarhus: Aarhus University Press, 2007).

[16] Hede, “Northern Time Travel in the Eighteenth Century: European Invention of Nordic Literature,” 30. 

[17] Jenny Andersson, “Nordic Nostalgia and Nordic Light: the Swedish model as Utopia 1930–2007,” Scandinavian Journal of History 34, nr. 3 (2009): 229–45; Malene Breunig, “New Nordic Nostalgia. Iscenesættelsen Af Hygge Som Regionalt Varemærke,” i Scandinavian Exceptionalisms: Culture, Society, Discourse (Berlin: Nordeuropa-Institut der Humboldt-Universität, 2021); Johan Strang m.fl., red., Contesting Nordicness: From Scandinavianism to the Nordic Brand (Berlin: De Gruyter Oldenbourg, 2021).

[18] Johan Strang m.fl., “A Rhetorical Perspective on Nordicness: From Creating Unity to Exporting Models,” i Contesting Nordicness: From Scandinavianism to the Nordic Brand (Berlin: De Gruyter Oldenbourg, 2021), 12.

[19] Sauli Niinistö, “Gennemført streaming fra sessionen i Helsingfors | Nordisk Samarbejde.”

[20] Lily Kelting, “New Nordic Cuisine: Performing Primitive Origins of Nordic Food,” i Contesting Nordicness: From Scandinavianism to the Nordic Brand, red. Johan Strang m.fl. (Berlin: De Gruyter Oldenbourg, 2021), 183.

Andersson, Jenny. “Nordic Nostalgia and Nordic Light: the Swedish model as Utopia 1930–2007.” Scandinavian Journal of History 34, nr. 3 (2009): 229–45. https://doi.org/10.1080/03468750903134699

Arndt, Astrid m.fl. Red. Imagologie des Nordens: Kulturelle Konstruktionen von Nördlichkeit in interdisziplinärer Perspektive. Berlin: Peter Lang, 2004. 

Arndt, Astrid. “North/South.” I Imagology: The cultural construction and literary representation of national characters. A critical survey. Amsterdam: Rodopi, 2007.

Browning, Christopher S. m.fl. Red. Nordic Peace in Question: A Region of and for Peace. London: Routledge, 2024. https://doi.org/10.4324/9781003319115

Breunig, Malene. “New Nordic Nostalgia. Iscenesættelsen Af Hygge Som Regionalt Varemærke.” I Scandinavian Exceptionalisms: Culture, Society, Discourse. Berlin: Nordeuropa-Institut der Humboldt-Universität, 2021.

Engel-Braunschmidt, Annelore m.fl. Red. Ultima Thule: Bilder des Nordens von der Antike bis zur Gegenwart. Berlin: Peter Lang, 2001.

Fjågesund, Peter. The Dream of the North: A Cultural History to 1920. Amsterdam: Rodopi, 2014. 

Hede, Jesper. “Northern Time Travel in the Eighteenth Century: European Invention of Nordic Literature.” I Northbound. Aarhus: Aarhus University Press, 2007.

Jakobsson, Sverrir. Red. Images of the North: Histories - Identities - Ideas. Amsterdam: Rodopi, 2009.

Jalava, Marja og Bo Stråth. “Scandinavia / Norden.” I European Regions and Boundaries: A Conceptual History. Oxford: Berghahn Books, 2017.

Jonsson, Fredrik Albritton. Enlightenment’s Frontier: The Scottish Highlands and the Origins of Environmentalism. New Haven: Yale University Press, 2013. https://doi.org/10.2307/j.ctt5vkrjr

Jørgensen, Dolly og Virginia Langum. Red. Visions of North in Premodern Europe. Turnhout: Brepols, 2018. https://doi.org/10.1484/M.CURSOR-EB.5.112872

Kelting, Lily. “New Nordic Cuisine: Performing Primitive Origins of Nordic Food.” I Contesting Nordicness: From Scandinavianism to the Nordic Brand, red. Johan Strang m.fl. Berlin: De Gruyter Oldenbourg, 2021. https://doi.org/10.1515/9783110730104

Kliemann, Hendriette. Koordinaten des Nordens: wissenschaftliche Konstruktionen einer europäischen Region 1770-1850.Berlin: Berliner Wissenschafts-Verlag, 2005.

Kliemann-Geisinger, Hendriette. “Mapping the North - Spatial Dimensions and Geographical Concepts of Northern Europe.” I Northbound. Aarhus: Aarhus University Press, 2007.

Kristensen, Henrik Dam Kristensen m.fl. “Socialdemokratiet: Norden er en sikker havn i en usikker verden.” Altinget, 22. marts 2017, https://www.altinget.dk/artikel/socialdemokratiet-norden-er-en-sikker-havn-i-en-usikker-verden.

Lampinen, Antti Lampinen. Red. Marking the North. The Greek Tradition and Its Influence in the Roman Period. Helsinki, 2025.

Montesquieu, Charles-Louis de Secondat. Om lovenes ånd 1–2, oversat af Merete Klenow With. København: Gad, 1998.

Niinistö, Sauli. “Gennemført streaming fra sessionen i Helsingfors | Nordisk Samarbejde.” Set 3. juni 2024, https://www.norden.org/da/information/gennemfoert-streaming-fra-sessionen-i-helsingfors.

Ramgotra, Manjeet. “Time, modernity and space: Montesquieu’s and Constant’s ancient/modern binaries.” History of European Ideas 48, nr. 3 (2022): 263–79. https://doi.org/10.1080/01916599.2022.2056335

Schlözer, August Ludwig. Allgemeine Nordische Geschichte: Aus den neuesten und besten Nordischen Schriftstellern und nach eigenen Untersuchungen beschrieben, und als eine Geographische und Historische Einleitung zur richtigen Kenntniß aller Skandinavischen, Finnischen, Slavischen, Lettischen und Sibirischen Völker, besonders in alten und mittleren Zeiten. Halle: bey Johann Justinus Gebauer, 1771. 

Strang, Johan m.fl. Red. Contesting Nordicness: From Scandinavianism to the Nordic Brand. Berlin: De Gruyter Oldenbourg, 2021. https://doi.org/10.1515/9783110730104

Strang, Johan m.fl. “A Rhetorical Perspective on Nordicness: From Creating Unity to Exporting Models.” I Contesting Nordicness: From Scandinavianism to the Nordic Brand. Berlin: De Gruyter Oldenbourg, 2021. https://doi.org/10.1515/9783110730104

Stroh, Silke. Gaelic Scotland in the Colonial Imagination: Anglophone Writing from 1600 to 1900. Evanston: Northwestern University Press, 2017. https://doi.org/10.26530/oapen_628779

Sturluson, Snorri. Edda, oversat af Rolf Stavnem og Kim Lembek. København: Gyldendal, 2012.

Voltaire. “Correspondance Voltaire – Éditions Garnier 1880/1882  - Wikisource,” nr. 6367, 6771, 10121. Set 4. februar 2026. https://fr.wikisource.org/wiki/Correspondance_de_Voltaire

Zacharasiewicz, Waldemar. “The Theory of Climate and the North in Anglophone Literatures.” I Images of the North: Histories - Identities - Ideas. Amsterdam: Rodopi, 2009.