Scott Birch & Scott Echols (Wellcome Images)

Scott Birch & Scott Echols (Wellcome Images)

Nedenfor ses vores aktuelle call for papers. Alle bidragydere bedes følge vores skrivevejledning.


Slagmark #78: Livsvidenskabernes materialitet

Det videnskabelige studie af det levende er kendetegnet ved sin genstands uredelighed. Livet er kaotisk og foranderligt, bundet til forgængeligt væv og ukontrollabelt stof. Ikke desto mindre stræber livsvidenskaberne efter simplicitet og klarhed og den ustyrlige materialitet skjules i teoretiske modeller og diagrammer. Slagmark #78 vil fremstille og undersøge alt det arbejde og alle de processer, der går forud for modeller og diagrammer; vi vil undersøge livsvidenskabernes materialitet.

Som en del af sine undersøgelser af forandring og forgængelighed studerede Aristoteles havdyr på Lesbos’ kyst og havn, William Harvey slog systematisk hønseæg i stykker for at observere kyllingefostrets udvikling, på sin rejse med The Beagle til Galapagos-øerne observerede Charles Darwin finkernes forskellighed for derudfra at udvikle sin evolutionsteori, Statens Seruminstitut har siden 1982 gemt blodprøver fra alle nyfødte børn som en fremtidig ressource. Biologisk stof har altid foretaget rejser og transformationer. Skjult i Darwins On the Origin of Species er en række usynlige teknikker og processer: Darwins finker blev fx først skudt og indsamlet, siden udstoppet, fragtet tværs over kloden, registreret og sorteret, tegnet, sammenlignet og beskrevet og endelig bevaret og udstillet. Med dette temanummer ønsker vi at historisere diskussionen af materialitet ved at se på, hvordan den videnskabelige behandling har beroet – og stadig beror – på en tæt og kompleks omgang med levende kroppe og levende stof.

De seneste år har begreberne materialitet og stoflighed fået nyt liv indenfor teoretiske diskussioner af antropocentrisme, økologi og vitalisme. Foruden case-studier er vi også interesserede i metodiske og teoretiske overvejelser over, hvordan vi kan inkludere materialiteten i vores forståelse af biologien og filosofien. Alle perspektiver på livsvidenskabernes materialitet og dens idéhistorie er velkomne.

Med dette nummer af Slagmark ønsker vi at belyse, hvordan livsvidenskaberne har forholdt sig til sit objekt, den levende, materielle natur, fra Antikken til i dag. Bidrag kan behandle (men er ikke begrænsede til) følgende spørgsmål:

  • Hvilken rolle spiller samlinger (museer, databaser, arkiver) i den livsvidenskabelige forskning? Hvilke registreringspraksisser findes der og hvordan bevæger et objekt sig mellem forskning og opbevaring?
  • Hvordan bliver livsvidenskaberne formidlet i skolesystemet? Spiller naturhistoriske observationer af flora og fauna stadig en rolle, eller er der udelukkende et fokus på abstrakt teori?
  • Hvilke kroppe har anatomien søgt at beskrive? På hvilke måder har den anatomiske krop været kønnet gennem historien? Og hvilke skiftende syn har der været på henholdsvis ’ideale’ og ’afvigende’ kroppe?
  • Hvilken betydning har stofligheden i laboratoriearbejdet? Hvilken rolle spiller vævsbehandlingsteknikker, såsom histologi og fixering?
  • Hvilke funktioner har været dominerende i livsvidenskaberne og hvordan er de blevet bedømt? Er laboranten, illustratoren, fotografen, teoretikeren og samlingskustoden ligeværdige? Hvilken persona har historisk set været attråværdig? Og er der en køns-ubalance i denne vurdering?
  • Hvordan forløber den videnskabelige proces fra observation til repræsentation i modeller og diagrammer? Hvilke organismer er blevet ophævet til modelorganismer og hvilke konsekvenser har denne udpegning? Hvordan konstrueres livsvidenskabernes ’epistemiske ting’?
  • Hvad er forholdet mellem kunstnerisk og videnskabelig afbildning af levende objekter? Hvordan er idealerne objektivitet og subjektivitet blevet forhandlet gennem historien? Og spiller den æstetiske skønhed ind i udformningen af videnskabelige modeller og illustrationer?

Deadline for indsendelse af artikel er 1. maj 2018

Artiklens omfang er maksimum 30.000 anslag alt inklusive. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes på www.slagmark.dk. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review. Abstracts og eventuelle spørgsmål kan sendes til slagmark@cas.au.dk. Slagmark modtager også artikler til peer-review uden for tema (Intermezzo) og anmeldelsesessays. Kontakt os for mere information.

Temanummeret redigeres af Christoffer Basse Eriksen (cbe@cas.au.dk) og Thomas Erslev (idete@cas.au.dk)