Battle of the Gold Road from Game of Thrones, Ulster Museum in Belfast, Nordirland (Wikimedia Commons)

Battle of the Gold Road from Game of Thrones, Ulster Museum in Belfast, Nordirland (Wikimedia Commons)

Nedenfor ses vores aktuelle call for papers. Alle bidragydere bedes følge vores skrivevejledning.


Call for papers #79: Middelalderisme. Middelalderen siden middelalderen

Middelalderen er overalt i dag. Vi ser den genskabt med større eller mindre hensyntagen til den historiske periode i populære serier som Game of Thrones og Vikings, og i den politiske diskurs ser vi jævnligt diverse befolkningsgrupper betegnet som ”middelalderlige”. Sådanne konstruktioner og frie genfortolkninger af middelalderen er langt fra nye fænomener, men har eksisteret lige siden periodens afslutning. Slagmark inviterer bidragsydere til at undersøge, hvordan middelalderen er blevet skabt, genskabt og nyfortolket fra periodens ophør til i dag.

Middelalderisme (eng. medievalism) betegner (gen)skabelse af middelalderen i senere perioder i både akademisk og kunstnerisk henseende. Historieskrivningen har gennem tiden produceret vidt forskellige fremstillinger af middelalderen, mens filosofihistoriens longue durée-fortællinger har haft en tendens til at negligere perioden. Middelalderen er i lige så høj grad blevet (re)konstrueret i kunstneriske og kulturelle produkter; i 1800-tallets gotiske arkitektur, Shakespeares historiske dramaer, J.R.R. Tolkiens antiindustrielle middelalderfantasi og i genfortolkninger af kong Arthur fra Thomas Malory over Alfred Tennyson, Disney, Monty Python til senest Guy Ritchies gadesmarte Hollywood-version. Fortolkninger af middelalderen er sjældent neutrale og bruges gerne i politisk øjemed – som romantisk forbillede hos William Morris og Arts and Craft-bevægelsen eller som brutalt og primitivt skræmmebillede i iscenesættelsen af krigen mod terror som et korstog.

Internationalt har forskningen i middelalderisme for alvor taget fart inden for det seneste årti. Der mangler dog stadig undersøgelser af akademiske og kulturelle konstruktioner af middelalderen og bud på teoretiske tilgange til middelalderisme, især i skandinavisk sammenhæng. Slagmark efterlyser derfor artikler, som adresserer middelalderisme i samtidigt, (idé-)historisk og/eller teoretisk perspektiv.

Med dette nummer af Slagmark ønsker vi at belyse middelalderen efter middelalderen. Hvordan perioden eller delelementer deraf er blevet fortolket, konstrueret, genanvendt og sat i nye sammenhænge i efterfølgende perioder. Bidrag kan behandle, men er ikke begrænsede til, følgende temaer og spørgsmål:

  • Hvordan er middelalderen blevet konstrueret og konceptualiseret som periode, idé og begreb i senere tider?
  • Hvordan anvendes middelalderisme i politisk og offentlig diskurs eller kulturelle manifestationer?
  • Hvordan adskiller middelalderens kulturelle og kunstneriske efterliv sig fra andre perioders?
  • Hvorfor indebærer udtryk som ”middelalderlige metoder” eller ”I’m gonna get Medieval on your ass” negative konnotationer?
  • Hvorfor oplever middelalderen større popularitet i visse perioder end andre?
  • Hvordan er middelalderisme blevet brugt i diskussioner af temaer som køn, race og sociale strukturer?
  • Kan middelalderisme-begrebet rumme (re)konstruktioner af vikingetiden, eller bør de anskues som to separate enheder?

Deadline for indsendelse af artikel er 1. november 2018

Artiklens omfang er maksimum 30.000 anslag alt inklusive. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes på www.slagmark.dk. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review. Eventuelle abstracts og spørgsmål kan sendes til slagmark@cas.au.dk. Kontakt os for mere information.

Temanummeret redigeres af Berit Kjærulff (beritkjaerulff@cc.au.dk) og Eva Krause Jørgensen (iksekj@cas.au.dk).