Skærmbillede 2019-06-11 kl. 16.51.44.png

Nedenfor ses vores aktuelle call for papers. Alle bidragydere bedes følge vores skrivevejledning.


Call for papers #81: Videnshistorie

Viden har altid haft en plads i historiske undersøgelser. Udforskning af viden har på forskellig vis været tilstede blandt historiefaglige discipliner som idé-, videnskabs- og boghistorie. Siden årtusindskiftet er der imidlertid opstået en øget historisk refleksion over viden, dens opkomst og bevægelser gennem og påvirkning af samfundet. Under betegnelsen videnshistorie, (history of knowledge, Wissensgeschichte, histoire de savoir og kunskapshistoria), er konturerne af et nyt forskningsfelt begyndt at vokse frem internationalt. 

Videnshistorie er trådt frem som et dynamisk tværvidenskabeligt felt, der kan give nye perspektiver på traditionelle fag. Det står imidlertid fortsat helt åbent, hvilken status og plads videnshistorie kan få i historieforskningen og hvordan feltet kommer til at forholde sig til andre historiefaglige discipliner. Samtidig er videnshistorie blevet kritiseret for at være en diffus størrelse og for ikke at bidrage med noget nyt i forhold til allerede veletablerede discipliner. 

Kritikken til trods er der i de seneste år blevet etableret stadig flere videnshistoriske forskningsmiljøer i Skandinavien såvel som internationalt. Uanset, om man ser videnshistorie som et nyt forskningsområde, en udvidelse af det videnskabshistoriske felt eller som en perspektivforskydning i forhold til kultur- og socialhistorie tror vi, at et fokus på viden, samt dens bevægelse og indvirkning på samfundet åbner for nye perspektiver på historien og derigennem muliggør nye historiske undersøgelser. Det gælder især for idéhistorikere, for hvem videnshistorie er en vigtig udfordring i og med, at feltet til dels overlapper med den skandinaviske idéhistorie. 

Derfor ønsker vi med Slagmark #81 at fortsætte og udvide den skandinaviske diskussion om, hvad videnshistorie kan og bør være. Vi modtager både teoretiske og empiriske bidrag til temanummeret, og vi er åbne overfor forskellige fortolkninger af viden og videnshistorie, men ser gerne, at artiklerne forholder sig til de forfattere som har været med til at formulere det videnshistoriske felt i dets nuværende form (f.eks. Peter Burke, Lorraine Daston, Simone Lässig, Martin Mulsow, Philipp Sarasin eller Johan Östling). 

Artiklerne kan omhandle, men er ikke begrænsede til, spørgsmål som: 

  • Hvordan forholder idé- og videnshistorie sig til hinanden?  

  • Hvilken relation har videnshistorie til andre nærliggende fagområder som f.eks. videnskabshistorie, boghistorie eller mediehistorie?  

  • Hvad kan et fokus på viden – i alle dens former – tilføre den generelle (idé)historieskrivning?  

  • Hvilken betydning har klasse, køn og etnicitet haft for formuleringen af og udbredelsen af viden?

  • Hvordan og hvorfor er der sket forskydninger i forhold til, hvad der accepteres som viden inden for historie?

  • Hvornår og hvorfor mislykkes produktionen og udbredelsen af viden, og hvilke forhindringer findes der?

  • Hvilken rolle har viden spillet i den politiske historie og i den politiske idéhistorie?

  • Viden er nogle gange blevet set som en modsætning til religiøs tro, men det er ikke den eneste måde at inkludere religion i videnshistorie – hvilke andre relationer findes mellem religion og viden?

  • Den rolle og position viden har, bliver ofte diskuteret som en del af offentligheden, men hvilken rolle spiller viden i det private liv eller i hverdagslivet, og hvordan kan det studeres historisk?

  • Hvordan kan centrale begreber som cirkulation, oversættelse, epistemisk autoritet, vidensaktør og vidensarena anvendes og udvikles i videnshistoriske undersøgelser?

  • Hvordan kan metodologiske kategorier som materialitet, begreber, diskurser eller temporalitet berige det videnshistoriske forskningsfelt? 

Deadline for indsendelse af abstracts er 1. september 2019, mens de færdige artikler skal indsendes senest 11. november 2019. Det videnshistoriske temanummer forventes at udkomme i maj 2020. 

Artiklernes omfang er maksimum 36.000 anslag inklusiv referencer og eventuelle noter, eksklusiv litteraturliste. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes på www.slagmark.dk. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review. Abstract og eventuelle spørgsmål kan sendes til slagmark@cas.au.dk.  

Temanummeret redigeres af post.doc. ved Historiska Institutionen, Lund Universitet, Anton Jansson, anton.jansson@hist.lu.se og adjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet, Maria Simonsen, simonsen@cgs.aau.dk.