English abstracts #84:

Christoffer Basse Eriksen: Peber, ingefær, nelliker og muskatnød: Koloniale materialer og naturhistorisk ekspertise i Antoni van Leeuwenhoeks mikroskopiske observationer

I takt med at det naturhistoriske vidensideal i løbet af 1600-tallet i højere grad blev knyttet til observationer, eksperimenter og andre former for direkte kontakt med naturens fænomener, fremkom den naturhistoriske ekspert som en vigtig videnskabelig aktør. I denne artikel viser jeg, hvordan den hollandske mikroskopist Antoni van Leeuwenhoek indgik som ekspert i to umiddelbart væsensforskellige netværk, nemlig det engelske videnskabelige selskab Royal Society og det Nederlandske Ostindiske Handelskompagni (VOC). Hvor Royal Society havde som sit erklærede formål at skabe ny, eksperimentel viden om naturen, var VOC’s formål at tjene penge til sin bestyrelse på baggrund af aggressiv ekspansion af koloniale aktiviteter i Sydøstasien. Leeuwenhoeks evner indenfor mikroskopi gjorde, at Royal Society-medlemmerne sendte ham observationsopgaver og endda objekter, som han kunne undersøge gennem sine mikroskoper. På samme måde fik Leeuwenhoek adgang til VOC-officerers kister med koloniale frø, og han blev bedt om at undersøge deres krydderilagre med det formål at skabe bedre viden om de koloniale materialers reproduktionscyklusser. Ved at studere Leeuwenhoeks rolle som ekspert i disse to netværk argumenterer jeg for en porøs distinktion mellem kommerciel og videnskabelig aktivitet.

Heine Andersen: Er prognoser og ekspertråd ideologi eller videnskab?

I moderne samfund bygger ekspertråd og prognoser i stigende grad på forskning, der tilstræbes at fremtræde som uafhængig af politiske holdninger og interesser. I højkomplekse samfund gør styringshensyn det påkrævet at reducere kompleksitet og forenkle kommunikation mellem relativt autonome delsystemer gennem et afpolitiseret og entydigt fælles sprog. Forskning med kvantificering og standardisering er egnede metoder.

Emnet har haft opmærksomhed og været videnskabsteoretisk standardstof stort set siden fagenes fødsel, men repræsentative empiriske undersøgelser, i særdeleshed danske, er faktisk sjældne. Jeg inddrager danske og udenlandske empiriske undersøgelser om forskeres holdninger og vurderinger samt udvalgte eksempler fra mine egne og andres undersøgelser om eksterne interessers påvirkning. Politisering og pression svækker forskningens legitimitet og troværdighed. Legitimitet og tillid kunne øges, hvis eksperter redegjorde for usikkerheden, og hvis der blev etableret rammer, der i højere grad sikrede forskningens uafhængighed.

Jesper Jespersen: Samfundsøkonomiske modeller og prognoser: Hvad har økonomer bidraget med?

Arbejdet med at udarbejde kvantificerede samfundsøkonomiske prognoser blev indledt af Jan Tinbergen og Lawrence Klein i 1940erne med stærk inspiration fra keynesiansk økonomi. Sigtet var at opstille en matematisk model på et solidt empirisk/statistisk grundlag, der kunne bruges til prognoser den økonomiske udvikling 1-3 år. Disse modeller blev i 1980erne og de kommende årtier afløst af generelle ligevægtsmodeller baseret på ny-neoklassisk teori med et mikroøkonomisk fundament, dvs. (neo)-liberalt inspireret, kendetegnet ved individuelt optimerende aktører og et perfekt fungerende markedsøkonomisk system. Omvendt blev der renonceret på den empiriske forankring. Disse modeller skulle primært benyttes til mere langsigtede fremskrivninger.

I en dansk sammenhæng er disse to modeltyper også repræsenteret. På den ene side ved ADAM (Danmarks Statistik) og SMEC (Det økonomiske Råd): konjunktur/kort sigts prognoser og på den anden side DREAM (Velfærdskommissionen): struktur/lang sigts fremskrivninger/prognoser.

De internationale (og danske) erfaringer med begge typer af prognosemodeller har været skuffende. Kort fortalt: de fanger ikke konjunkturkriserne, og de langsigtede fremskrivninger afspejler blot, ’hvad der bliver puttet ind i dem’, som professor Ellen Andersen, 2017 konkluderede.

Anders Sevelsted & Jacob Aagaard Lunding: Kampen om klassifikationerne: Økonomernes virke i den moralske elite

Økonomer har fra den statsvidenskabelige uddannelses oprettelse i 1848 udgjort en central del af den danske moralske elite, forstået som den del af eliten, der har bl.a. uddannelsesmæssige og organisatoriske ressourcer til at påvirke samfundets normative fundament. I artiklen gennemføres en karrierenetværksanalyse af data fra Kraks Blå Bog i perioden 1910-1923 til at skitsere en prosopografi (kollektiv biografi) af økonomerne som gruppe. Det vises, at økonomerne i Blå Bog i høj grad reproducerede deres klassemæssige baggrund, og at de var engagerede i samfundets dominerende organisationer på tværs af sektorer. Desuden identificeres fem klynger af økonomer. I anden del fokuseres idéhistorisk på klynge fem, i hvilken en ny generation af videnskabeligt revolutionerende statsøkonomer befinder sig. Særligt fokus lægges på professor Harald Westergaard, idet det vises, hvordan de nye metoder, han var med til at udvikle, fungerede rammesættende for den politiske debat om universalisme i socialpolitikken, mens hans eget sociale engagement gik på tværs af sektorer, idet han fremførte, grundlagde og støttede religiøse civilsamfundsorganisationer som en løsning på samfundsproblemer.

Rasmus Skov Andersen: Vi forlænger vore hjerner med datamaskiner”: Prognoser om det postindustrielle samfund og konstruktionen af dansk fremtidsforskning, 1967-1975

Denne artikel undersøger fremkomsten af dansk fremtidsforskning i forbindelse med samtidige prognoser omkring det postindustrielle videns- og informationssamfunds kommen. Artiklen demonstrerer, hvordan postindustriel teori og hertil knyttede opfattelser omkring fundamentale samfundsforandringer dannede baggrund for fremtidsforskernes interventioner i væsentlige samtidige debatter omkring fremtidens planlægning og politiske organisation. De teknologiske og økonomiske udviklinger, der fulgte med overgangen til det postindustrielle samfund, blev opfattet som uundgåelige af de danske fremtidsforskere, hvilket ledte til et narrativ omkring behovet for konstant og planlagt innovation i alle samfundssfærer for at kunne tilpasse sig det nye samfund. Således argumenterer artiklen for, at den danske fremtidsforsknings fremtidsvisioner var styret af en teknologisk og økonomisk determinisme, der resulterede i en form for accelereret og reformbaseret “nødvendighedens politik.” Artiklen bidrager med en dansk case til den voksende internationale litteratur om fremtidsforskningens historie, ligesom den bidrager med nye perspektiver på dansk samfundsdebat i 1960’erne og 1970’erne.